23948sdkhjf

Redere kan vende ryggen til ULCV'ere efter corona-krise

Snakken om, at grænsen er ved at være nået for størrelsen på containerskibe, har verseret i årevis, men måske er vendepunktet nu for alvor ved at indfinde sig, når mere end 400 deep sea-afgange med store containerskibe ud af Asien er blevet aflyst.

Det vurderer professor i marine- og havneøkonomi Theo Notteboom over for Joc.com.

- Logikken på Asien-Europa har været at opnå de laveste omkostninger ved at investere i de størst mulige skibe og være del af en alliance. Men den nuværende krise kan være en game changer, siger han til mediet. 

HMM navngav i sidste uge 'HMM Algeciras' som den første i en serie af 12 nybygninger på 24.000 teu. Skibstypen har potentiale til at sikre nogle lave driftsomkostninger per container, når det er fyldt. Men eftersom det kun er nogle få europæiske havne, der har kapaciteten til at håndtere lodsningen af op til 10.000 teu per anløb, er fleksibiliteten begrænset set fra et operationelt perspektiv. 

Foruden corona-krisens understregning af, at forsyningskæden er sårbar med produktion koncentreret til Kina, henviser Theo Notteboom til, at handelskrigen mellem USA og Kina kan være med til at flytte produktion fra Kina til andre dele af verden. Derfor konkluderer han, at neo-panamax'ere med en kapacitet på op til 14.500 kan blive den dominerende standard for containerskibe i fremtiden. 

'HMM Algeciras' har en længde overalt på 399,9 meter, er 61 meter bredt og har en nøjagtig kapacitet på 23.964 teu. De 11 søsterskibe vil blive leveret løbende fra DSMI og SHI indtil september i år.

Læs også: Maersk-konkurrent bestiller 20 store skibe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094