23948sdkhjf

Rekordår hos motorleverandør

Hoyer Group afsluttede regnskabsåret 2024 med et historisk resultat både på top- og bundlinje. Koncernens omsætning endte på 733 mio. kr., mens det justerede ebitda steg til 110 mio. kr., fra 100 mio. kr. i 2023.

Fremgangen skyldes blandt andet stærke resultater i kerneforretningen med energieffektive elmotorer, målrettede investeringer i forsyningskæden og nye forretningsområder, samt stigende global efterspørgsel på energieffektive motorer og automatiserede motorstyringsløsninger, skriver den østjyske motorleverandør i en pressemeddelelse.

- Vores resultater for 2024 markerer et nyt højdepunkt for Hoyer, siger bestyrelsesformand Søren Ø. Sørensen, og fortsætter:

- Med en fornyet strategi og et stærkt værditilbud, ”Together we outsmart the ordinary”, har vi ikke kun øget salget og indtjeningen, men lagt fundamentet for langsigtet vækst gennem strategiske investeringer, opkøb og et klart fokus på den grønne omstilling.

Hoyer Group melder om en en styrket markedsposition og stigende efterspørgsel på tværs af alle kernesegmenter: marine, premium HVAC, energi og industri.

Stærkt udgangpunkt for yderligere vækst

Og den vækst skal fortsætte i 2025. Her kalkulerer man med en omsætning på mere end 800 mio. kr. og et øget ebitda, baseret på forventningen om, at markedsforholdene forbliver overvejende gunstige og fri for væsentlige, uforudsete forstyrrelser.

- Vores strategiske retning og den tillid, vores kunder viser os, giver os et stærkt udgangspunkt for den videre vækstrejse, siger Henrik Sørensen, CEO i Hoyer Group.

- Samtidig med at vi udvikler vores kerneforretning inden for elmotorer, opbygger vi nye kompetencer inden for energieffektive automationsløsninger, der forbedrer både motorstyring og performance – til lands og til vands, slutter han.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094