23948sdkhjf
Del siden
Job

Maritim driftsleder til forvaltning af myndighedsopgaver i Søfartsstyrelsen

Kan du lede en gruppe af fagligt dygtige medarbejdere, så vores indsats fremmer sikkerhed og sundhed på skibe, sikrer miljøet og giver mening ombord på skibe, i rederierne og for borgerne? - Så er det måske dig, vi leder efter.

Ansøgningsfrist
11. maj 2025
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland

Daglig ledelse og effektiv opgaveløsning
Som driftsleder varetager du sammen med de øvrige driftsledere det daglige ansvar for udvikling, drift og ressourcestyring. Du bliver personaleansvarlig for 12-15 dygtige medarbejdere, og du indgår i en velfungerende og faglig stærk ledergruppe bestående af 4 driftsledere/overskibsinspektører samt synschefen til hvem du også refererer.

I samarbejde med driftslederteamet sikrer du en effektiv opgaveløsning med fokus på høj faglig kvalitet og effektivitet. Herunder skal du sikre, at kerneopgaven er i centrum og løses med faglighed, understøttet af stærke samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Derudover har du fokus på det gode arbejdsmiljø og trivsel blandt dine medarbejdere i en travl hverdag.

Derudover bliver dit ansvar, at:

  • sikre drift og kvalitet af vores skibstilsyn på specifikke skibstyper herunder også i Grønland
  • varetage koordinering og effektiv gennemførelse af vores havnestatskontrol af udenlandske skibe
  • forberede og gennemføre kontrolsyns indsatser på udvalgte områder
  • sikre effektiv myndighedsopfølgning på søulykker og hændelser til søs
  • kvalitetssikre vores håndtering af komplekse sager og afgørelser

Ud over din ledelsesopgave vil du blive involveret i kvalitetssikring af arbejdsprocesser, kompetenceudvikling af medarbejderne og af vores forvaltning bredt samt udvikling af målstyringsværktøjer inden for ansvarsområdet, så der skabes effektivt ledelsesoverblik og afrapportering gennem BI værktøjer.

Stærk faglig profil med maritim baggrund
Først og fremmest skal du have lyst til at udvikle dig som leder. Du har en naturlig personlig autoritet, som gør at du kan prioritere og træffe beslutninger, så den samlede opgaveportefølje løses effektivt. Du er handlekraftig og tydelig i din kommunikation, og din ledelsesstil spreder positiv energi og er understøttende, delegerende og anerkendende.

Det er vigtigt, at du er resultat- og kvalitetsorienteret og god til at styre vores ressourcer. Det er et krav, at du er udviklingsorienteret og er parat til at arbejde for at finde nye effektive måder, at løse vores opgaver på.

Vi forventer, at du har en stærk faglig profil og en relevant uddannelse som fx sejlende skibsofficer maskinmester eller skibsbygningsingeniør.

Det vil være en fordel, hvis du har ledererfaring eller har et maritimt karriereforløb, som kan matche at blive ny leder i en ambitiøs styrelse.

Om os
Vi forvalter myndighedsansvaret for sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø i danske skibe og fører kontrol med udenlandske skibe, der anløber dansk havn. Vi står for det overordnede tilsyn og i betydeligt omfang også for certificering af passagerskibe, mindre last- og specialfartøjer samt fiskeskibe.

Vi er ca. 60 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er placeret i Korsør, mens de øvrige arbejder på 6 lokale synskontorer fordelt i resten af landet og i Grønland.

Søfartsstyrelsen er en central aktør for vækst og udvikling af de maritime erhverv i Danmark og for et højt niveau af sikkerhed til søs. På grund af søfartens globale karakter er Søfartsstyrelsens arbejde i høj grad rettet mod at fremme danske, maritime interesser internationalt. Fokus er med udgangspunkt i kvalitetsskibsfart på at fastholde og udvikle Danmarks styrkeposition som en af de mest konkurrencedygtige søfartsnationer med gode rammevilkår. Vi arbejder for et højt niveau af sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse til søs.

Ansættelsen
Der er tale om 1 fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. august 2025. Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Søg stillingen via knappen ”søg stilling” til højre for stillingsopslaget eller via vores hjemmeside: www.soefartsstyrelsen.dk/om-os/karriere. Din ansøgning, cv samt eksamensbeviser skal være modtaget senest 11. maj 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 20 og 21.

Arbejdspladsen kan være på hovedkontoret i Korsør eller et af vores lokale kontorer i Frederikshavn, Svendborg, Århus, Thyborøn eller Esbjerg. Der må forventes hyppige besøg til kontoret i Korsør i opstartsperioden, da mange af dine samarbejdspartnere er placeret der.

Søfartsstyrelsen
4220 Korsør
Sjælland
Danmark

Sådan ansøger du

Kontakt
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte synschef Martin John på telefon 72 19 60 68. For information om ansættelsesvilkår og rekrutteringsprocessen kan du kontakte rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på tlf. 91 33 70 61.

Søg job

Send til en kollega

0.113