Bimco: Kina vender op og ned på tørlast
Glem kollapsede dæmninger i Brasilien og tropiske orkaner i Australien, for en meget større omvæltning for tørlastrederierne, capesize i særdeleshed, udspiller sig i denne tid i Kina.
Det skriver Bimco i en analyse af den kinesiske import af jernmalm i årets første to måneder.
For imens den kinesiske produktion af stål voksede med 9,2 pct. i sammeligning med de samme to måneder i 2018, præcis som den kinesiske sammenslutning af jern- og stålproducenter havde forudset, faldt importen af jernmalm med 5,6 pct.
De 5,6 pct. svarer til 10,3 mio. ton, hvilket igen svarer til 57 capesizelaster alene på to måneder.
- Hvis det er de takter, vi kommer til at se resten af året, går vi en hård tid i måde, skriver Bimcos analytiker Peter Sand i en kommentar.
Han forklarer, at tørlastrederierne igennem to årtier har kunnet regne med væksten i den kinesiske stålproduktion. Væksten er der stadig, men rederierne kan ikke længere regne med den, fordi kinesisk stål i stadigt højere grad bliver fremstillet af genbrug.
Derfor falder ligeledes importen af koks, der også indgår i stålproduktionen. I løbet af 2018 faldt Kinas søbårne import af koks med 11,2 pct., og i de første to måneder af 2019 ligger den tilsvarende import 16 pct. under niveauet i de samme måneder sidste år.
- Udviklingen er et meget illustrativt eksempel på den potentielt negative påvirkning, som den cirkulære økonomi kan have på shipping, fremgår det analysen.
Der er næppe potentiale for, at andre destinationer kan opveje faldet i den kinesiske import af malm. Hvis man ser bort fra Kina, faldt den globale stålproduktion med 1,5 pct. i løbet af januar og februar 2019, hvilket svarer til 2,2 mio. ton.
Kina er den suverænt største stålproducerende nation i verden. Produktionen i den næststørste, Indien, svarer til 12 pct. af den kinesiske produktion.
Tørlastindekset Baltic Dry oplevede i januar 2019 det største fald siden finanskrisen, og indekset ramte årets foreløbige lavpunkt på 595 dollar i starten af februar. Siden da har der været tale om en beskeden bedring, så indekset i dag ligger i 790 dollar.
Læs også: Norden vil fordoble markedsandel i tørlast
