23948sdkhjf

DFDS holder hånden under Lauritzen Fonden - igen

Også i 2018 var det DFDS, der sørgede for, at Lauritzen Fonden kom ud af året med et overskud på bundlinjen. 

Det fremgår af fondens årsrapport, der viser et overskud på bundlinjen på 432 mio. kroner – en solid fremgang fra et overskud på 118 mio. kroner i 2017.

Lauritzen Fonden hænger igennem et 100 pct. ejerskab af rederiet J. Lauritzen på de tab, som rederiet har genereret de seneste år. For 2018's vedkommende vil det sige 150 mio. kroner, hvilket fonden i sin årsrapport betegner som utilfredsstillende. Om end der er tale af en halvering i forhold til underskuddet på 297 mio. kroner i 2017.

Fonden ejer også 43 pct. af DFDS, der endnu engang satte rekord for overskuddet i 2018. Det gav 645 mio kroner til bundlinjen i Lauritzen Fonden. 

Igennem det 100 pct. ejede LF Invest har Lauritzen Fonden ejerandele i syv selskaber inden for blandt andet biotek og ejendomme samt flotel-rederiet Axis Offshore. LF Invest gav et tab på 24,7 mio. kroner. 

Fonden uddelte legater til alment nyttige formål for 42,8 mio. kroner i 2018 kontra 27,8 mio. kroner i 2017.

Ved indgangen til 2019 tiltrådte J. Lauritzens bestyrelsesformand Tommy Thomsen som adm. direktør i fonden. I december 2018 fortalte han til Søfart, at han ser lysere tider for porteføljens problembarn. 

- Det går heldigvis bedre. Især er tørlastmarkedet kommet noget op, hvis vi sammenligner med for bare halvandet år siden. Så på den måde ser det lysere ud nu, end det har gjort længe. Og vi håber som aktionær selvfølgelig på, at forbedringerne vil fortsætte - uden at vi dog regner med en eksplosion i markedet, sagde han. 

Læs mere: Tommy Thomsen ser lysere udsigter for J. Lauritzen

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127