23948sdkhjf

Rigge til ophug i Frederikshavn har ingen tilladelse

To offshore-platforme, der allerede afventer ophugning i Frederikshavn, mangler den nødvendige tilladelse fra Miljøstyrelsen

Endnu inden det amerikanske ophugningsværft Mars er flyttet ind på havnen i Frederikshavn har to offshore-platforme fundet vej til kajen, der er udset som deres endelige destination. 

Det er dog sket helt uden tilladelse fra de danske miljømyndigheder, der ellers har strenge regler for import af skrot. Det skriver TV2 Nord, der først spurgte Miljøstyrelsen, om tilladelserne var i hus. 

Her var svaret nej med henvisning til, at platformene er danske, og tilladelsen derfor er et kommunalt anliggende. I Frederikshavn Kommune, hvor man kan se begge platforme fra rådhuset, har man dog ikke foretaget sig noget med den begrundelse, at begge platforme er udenlandske. 

Ifølge TV2 Nord er den ene platform registreret med Mars som ejer. Den anden har navnet 'Ensco 80', og var ifølge Marine Traffic indflaget i Liberia, indtil AIS-signalet blev slukket. Ensco er et amerikansk olieselskabet med hovedsæde i Houston.

I Frederikshavn er flere byrådspolitikere fortørnede over sagen. Det gælder blandt andre Christina Lykke Eriksen (SF).

- Jeg synes, det er en rigtig træls historie og rigtig træls, at der ikke er styr på tingene. Vi er nødt til at ruske op i Miljøstyrelsen, for de har altså et ansvar her. Det gør mig utryg, at de ikke aner, hvad der foregår, siger hun til TV2 Nord.

Miljøstyrelsen har ikke villlet kommentere sagen over for mediet. 

Som Søfart tidligere har skrevet, har udsigten til ophugning af offshore-platforme allerede skabt stor debat i den nordjyske havneby. Det skyldes, at et restprodukt fra ophugningen vil være lavradioaktivt normaffald, som ikke kan deponeres nogen steder i Danmark. Og som heller ikke må eksporteres.

Læs mere: Radioaktivt affald kan give udfordring i Frederikshavn

Indtil videre er der fundet en løsning på problemet for to store ordrer, som Mars har vundet for Total. I de to tilfælde vil det lavradioaktive affald blive opbevaret på Totals – tidligere Maersk Oils – lager i Esbjerg.

Læs mere: Esbjerg skal tage skraldet fra offshore-ophugning i Frederikshavn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095