23948sdkhjf

DBB Jack-Up Services i nye klæder

Selskabet bliver udskilt fra DBB Group og sætter en tyk streg under ekspertisen: Service og vedligeholdelse af havmøller.
DBB Jack-Up Services bliver til Ziton A/S.

"I takt med at offshore-energimarkedet fortsætter med at vokse voldsomt, må specialiserede selskaber som vores tilpasse sig. Vores nye navn signalerer vores fortsatte dedikation til at yde specialiserede services inden for service og vedligehold af offshore vindmøller," udtaler administrerende direktør Thorsten Jalk.

Navnet markerer samtidig uafhængigheden fra DBB Group i Aarhus.

"Drift og vedligeholdelse bliver stadig mere avancerede, hvilket øger behovet for større fokus. Ejerne valgte derfor, at selskabet ville være mere effektivt som en uafhængig enhed. Ved at fjerne ”Jack-Up Services” fra firmanavnet viser vi, at vi er klar til at udvide inden for andre områder," siger Thosten Jalk.

Ziton ejer tre fartøjer: "Wind", "Wind Pioneer" og "Wind Server".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.559