Mærsk sender ny opfindelse på markedet
Maersk Fluid Technologies er selskabet bag den nyudviklede teknologi, der genbruger motorolie og årligt sparer Mærsk for 110 mio. i driftsomkostninger på 170 skibe. I et skridt, der ifølge institutdirektør for DTU Mechanical Engineering, Henrik Carlsen, er utraditionelt og usædvanligt for branchen, sælger rederigiganten nu teknologien til verdensmarkedet, der potentielt består af 15.000 store skibe.
"Ambitionen er, at teknologien vil slå bredt igennem i industrien. Inden for de næste fem år skal udstyret kunne findes om bord på 10-20 procent af verdens skibe inden for de segmenter, det passer til," siger Jens Byrgesen, administrerende direktør i Maersk Fluid Technology, til Børsen.
Kilde: Ritzau Finans