23948sdkhjf

DFDS chartrer ro/pax-tonnage til Østersøen

Karlshamn - Klaipeda-ruten får fra 2014 kapaciteten udvidet med tonnage fra Grimaldi-gruppen.
Efter DFDS for nylig flyttede charter- ro/ro-skibet Clipper Point over på Østersøen og samtidigt erstattede Vilnius Seaways med ro/ro-skibet Botnia Seaways fra egne rækker, fortsætter kapacitetsudvidelsen på Østersøen nu.

Denne gang er det ruten mellem Karlshamn i Sverige og Klaipeda i Litauen, som får øget kapaciteten. Det sker fra 2014, hvor det 2.620 lanemeter og 500 passagers store ro/pax-skib Coraggio erstatter den lidt mindre Liverpool Seaways, som ifølge DFDS vil blive overført til andre opgaver i rederiets short sea-netværk.

Coraggio er ejet af den store italienske rederikoncern Grimaldi Group og bliver taget ind på en fem års charter med option på yderligere en periode. Inden Coraggio, som får et ”Seaways-navn” indsættes på Karlshamn-ruten i første kvartal næste år, skal den vikariere for en række andre DFDS-skibe under deres planlagte dokninger i den kommende lavsæson efter nytår 2014.

DFDS’ kommende ”nye” østersøfærge er bygget i 2007 på Nuovi Canterie Aqpuani i Italien som første af syv enheder i en ro/pax-serie kontraheret af selskaber i Grimaldi-gruppen. DFDS købte tilbage i 2008 et af skibene, mens dette stadig var under bygning på værftet. Dette skib er i dag Victoria Seaways, som besejler ruten mellem Kiel og Klaipeda.

Ud over Liverpool Seaways betjenes Karlshamn- Klaipeda-ruten i dag også af den 2.300 lanemeter og godt 300 passagers store Optima Seaways.

Vilnius Seaways er nu på vej til Illichevsk ved Sortehavet, hvor skibet, sammen med søsterskibet Greifswald, skal indgå i Ukrferries’ netværk på en time charter. Ifølge AIS-oplysninger er Vilnius Seaways d.d. ud for Portugal på vej mod Valletta for et bunker-stop over.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062