23948sdkhjf

Clipper Projects fusionerer med Thorco Shipping

Den 1. juli 2013 fusionerer Clipper Projects og Thorco Shipping og fortsætter under navnet Thorco med hovedkvarter i København.
Clipper Group og Thorco Shipping meddeler, at de sammen har skabt verdens næststørste skibsejer og -operatør inden for multipurpose/projektskibe. Efter fusionen opererer Thorco en flåde på ca. 90 moderne multipurpose-skibe med en løftekapacitet på op til 400t og en størrelse på mellem 5,000 og 20,000 dwt.

“Clipper er meget tilfreds med fusionen. Vi er glade for at deltage i konsolideringen af markedet, hvilket længe har været vores ambition, og vi føler os overbevist om, at den nye enhed bliver i stand til at skabe stor værdi for dens partnere,” siger Kristian Mørch, Partner & Group CEO i Clipper Group og ansvarlig for Clipper Projects. 

“Efter vores mening er dette den bedste måde, hvorpå vi kan skabe grundlag for sund forretning og fremtidig vækst i det nuværende multipurpose-marked.”

“Thorco er vokset meget hurtigt de seneste 10 år, men vi har i et stykke tid haft et ønske om at foretage et kvantespring, og med muligheden for at fusionere med Clipper Projects kan vi nu gøre det. Vi tror på, at det nye Thorco vil kunne skabe en betydelig og fleksibel platform, som er uden sidestykke i industrien, og som kommer til at skabe stor værdi for vores kunder og partnere,” siger Thor Stadil, som fortsætter som bestyrelsesformand i Thorco.

Thor Stadil meddeler ligeledes med glæde, at Henrik Ramskov bliver ny CEO for den fusionerede virksomhed. Henrik har en MBA fra IMD og en stærk shipping- og logistikbaggrund fra senior lederstillinger hos Maersk Tankers og Damco.

“Ved at kombinere de to organisationer tror vi på, at vi kommer til at stå stærkt fremover og bliver i stand til at skræddersy services til vores kunder, som er unikke i industrien,” siger Thomas Mikkelsen, Global Head of Chartering hos Thorco.

De to verdensomspændende organisationer fusionerer, i alt cirka 130 medarbejdere. Det nye Thorco har kontorer i 11 lande verden over og hovedkvarter i København.

Global Head of Operations bliver Andreas G. Jørgensen, som i øjeblikket er Global Head of Operations hos Clipper Projects. Global Head of Chartering bliver Thomas Mikkelsen.

Kristian Mørch bliver medlem af Thorcos bestyrelse, men forbliver i Clipper som Partner og Group CEO sammen med Gary Vogel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109