23948sdkhjf

Viking Supply Ship henter nye penge i Oslo

Dansk-registrerede Viking Supply Ships vil hente yderligere kapital fra obligationsmarkedet gennem fondsbørsen i Oslo.
Viking Supply Ship melder sig til flokken af rederier, som bruger obligationsudstedelse til sikring af finanserne. 

I en pressemeddelelse skriver det danske rederi med svenske ejere, at man har besluttet at udstede usikrede obligationer på børsen i Oslo til en nominel værdi af 100 millioner norske kroner.

Dermed følger Viking Supply Ship i fodsporene på DFDS og J. Lauritzen, som begge har hentet større millionbeløb gennem obligationsudstedelser i Oslo, i en periode hvor flere traditionelle shippingbanker har vist en vigende lyst til at levere finansiering til shipping branchen. 

Selskabet hentede tilsvarende kapital på fondsbørsen i Oslo i marts 2013 på 85 millioner norske kroner samt i marts 2012 på 300 millioner norske kroner gennem usikrede obligationsudstedelser.

Rederiet Viking Supply Ship og selskabets svenske ejer Rederi AB Transatlantic skriver, at pengene skal bruges til generelle forretningsformål og af børsprospektet fremgår det, at de 100 millioner norske kroner til en pålydende rente på 10 procent også skal dække en finansielt tomrum, der er opstået som følge af et ”gap” mellem periode-kontrakter, forsinkelse i indtjening og restriktioner på banklån.

Viking Supply Ship opererer en flåde af otte ankerhåndteringsfartøjer, AHTS, samt seks forsyningsfartøjer, alle til offshore sektoren. 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094