Kun få mødte op til støttemøde i Faaborg
Kun 18 deltog i Støtteforeningen for Faaborg Gelting Færgens møde i går, hvor foreningen havde håbet på tilsagn om økonomisk støtte, men dette skete ikke.
Det lykkedes ikke Støtteforeningen for Faaborg Gelting Færgen at rejse penge til en genetablering af en Tysklandsfærgerute ud fra Faaborg. På et planlagt informationsmøde i går i Faaborg, hvor foreningen ville informere om deres færgeprojekt og havde håbet på at kunne for tilsagn om økonomisk støtte fra lokale interesser, var der kun 18 fremmødte. Og det blev ikke givet et eneste tilsagn om at skyde penge ind i færgeruten. Det skriver Fyns Amts Avis i dag.
”Det er skuffende, at der ikke er større opbakning fra erhvervslivet i Faaborg," erkendte skibsreder Jan Kobber i går over for Fyns Amts Avis.
Jan Kobber og Støtteforeningen for Faaborg Gelting Færgen ønsker at genetablere en færgerute mellem Faaborg og enten Gelting eller Kappeln i Tyskland. Til det formål har de i øjeblikket en forhåndsaftale om charter af færgen St. Ola fra det estiske rederi Saaremaa Laevakompanii. Den årlige charterhyre anslås til at ligge omkring 1 mio. kr., hvoraf der skal betales et større beløb forud.
Planen er, at færgen skal sejle to dobbeltture seks dage om ugen. Den oprindelige Faaborg – Gelting-rute blev nedlagt i 1999 i forbindelse med bortfaldet af det tax free salg.

Læs også: