Danske penge, kompetencer og møller bag USA's første havmølleprojekt
PensionDanmark har budt ind med investering på 1,2 mia. kr.
Hvis de amerikanske myndigheder giver grønt lys til etableringen af USA's første havmøllepark - Cape Wind ved Nantuucket Sound - så bliver det i høj grad en dansk eksportvare, der vil rejse sig. Møllerne skal efter planen bygges af Siemens i Brande, mens fundamenterne skal designes af Rambøll og bygherrerådgivningen levers af firmaet K2 i Aarhus.
Og nu bliver finansiering så også delvist dansk, idet selskabet PensionDanmark via Copenhagen Infrastucture-fonden vil investerer 1,2 mia. kr. i projektet, der kan åbne vejen for flere andre danske eksporteventyr på havmøllefronten.
Cape Wind er planlagt til at tælle 130 møller med en effektkapacitet, der svarer til Anholt Havmøllepark. Hver mølle vil levere 3,6 MW. Bag projektet står selskabet
Energy Management, der har arbejdet på sagen siden 2001. Som nævnt skal parken op at stå ve Nantucket Sound ud for Massachusetts kyst. Samlet kapacitet bliver på 454 MW, svarende til strømforbruget i 550.000 husstande.