23948sdkhjf

Færgefart genoptaget efter tre uger

Efter en periode uden færgefart er der nu endelig godt nyt til de hårdt prøvede passagerer på overfarten mellem Hvalpsund og Sundsøre i Limfjorden. Tirsdag eftermiddag blev driften genoptaget, efter at det lykkedes at få reservefærgen Sleipner sat i drift.

Det beretter TV Midtvest.

- Det er dejligt at være i gang igen, og jeg tænker også, at kunderne har manglet færgen, lyder det tidligt onsdag morgen fra færgefører Karl Johan Knudsen til tv-stationen.

Siden en knap så stolt lastbilchauffør glemte at trække håndbremsen på overfarten mellem Hvalpsund og Sundsøre tilbage i oktober, har den normale færge ’Mary’ været sat ud af spil.

Et par uger efter stødte den indkaldte erstatningsfærge ’Sleipner’ så på en sandbanke efter et uheld med en rejeruser, hvilket dermed satte den ud af drift.

Efter mere end tre uger siden, at der sidst har været færgedrift på overfarten, blev reservefærgen atter indsat tirsdag eftermiddag med første afgang kl.16.15, meddelte færgerederiet på Facebook.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127