Ny forsvarsstrategi sætter fuld skrue på maritim industri og søværnet
Danmark har i dag fået en ny forsvarsindustriel strategi.
Det har regeringen offentliggjort i en pressemeddelelse her til formiddag kl.10.00
Strategien sætter som noget epokegørende nyt fuld skrue på den maritime industris evne til at bygge, udruste og vedligeholde flådens fartøjer.
Strategien understreger også handelsflådens vigtighed, når det gælder om at sikre forsyninger af medicin, fødevarer og krigsmateriel.
Og strategien beskriver som en central del selve søværnets evne til at forsvare Danmark Grønland og Færøerne, der har tilsammen har verdens fjerde længste kystlinje.
Og ja, det er faktisk helt nyt. Det har ikke i nyere tid haft fokus i en dansk regerings nedfældede strategi for forsvaret..
2021-strategi proppet med maritime ord
Den seneste forsvarsindustrielle strategi fra 2014, som blev udformet af den daværende S-R-regering med den nuværende finansminister Nicolai Wammen som forsvarsminister, nævnede stort set ikke Danmarks søbaserede forsvar.
I 2014-versionen var et ord som ’krigsskibe’ nævnt en enkelt gang. Også ’det maritime område’ og ’maritim trafik’ blev nævnt, men ikke centrale begreber som ’søværnet’, ’flåden’ og så videre.
Den nuværende socialdemokratiske regering har givet det søbaserede forsvar og den bagvedliggende industri sit helt eget kapitel ”Den maritime industri og danske væsentlige sikkerhedsinteresser”.
Værfter, modtagehavne, søværnet, handelsflåde osv.
Og i 2021-versionen, der er offentliggjort i dag, er der indføjet masser af maritime ord og begreber som ’søvejen’, ’søherredømme’, ’modtagehavne’, kystlinje’, værfter’ og ’maritim industri’. Blandt nye ord er også ’import’, ’transportveje’ og ’handelsflåde’.
Den ny strategi fastslår indledningsvis, at:
”Danmark har en markant placering på det maritime verdenskort som en af verdens førende maritime lande. Forsvaret og sikkerheden om det maritime Danmark er samtidig afgørende for Danmark sikkerhed – både operativt og industrielt.”
Skal kunne forsvare dansk farvand
Strategien betoner, at Danmark skal kunne forsvare sit farvand:
”Danmark skal kunne kontrollere stræder og sund, så vi kan håndhæve vores suverænitet og sikre allierede styrkers adgang til dansk territorium af søvejen.”
”70% af den samlede danske import går via søvejen og inkluderer forsyninger af medicin, fødevarer og andre kritiske ressourcer, der uhindret skal kunne opretholdes.”
”Konflikter i vores nærområder kan kræve, at der skal skabes transportveje i Østersøen til vores allierede. NATO anser det danske landterritorium som opmarch- og gennemgangsområde.”
”Her er etablering af lokalt søherredømme inklusive sikring af sejlrender vigtigt omkring vores modtagehavne for at sikre, at forsyninger og forstærkningsstyrker kan tilgå via søvejen.”
Vil styrke den forsvaret af civil søfart
Handelsflådens vigtighed bliver som noget nyt fremhævet:
”Danmark opererer verdens femtestørste handelsflåde. Danmark skal kunne værne om væsentlige nationale sikkerhedsinteresser relateret til Danmarks handelsflåde.”
”Vi skal kunne sikre vores civile skibe imod fjendtlige handlinger fra statslige og ikke-statslige aktører. Både i egne farvande og fjernt fra den danske kyst.”
”Handelsflåden kan i tilfælde af krise eller krig anvendes til at flytte materiel, forsyninger og krigsmateriel til konfliktområder, hvilket både har betydning for Danmark og vores allierede og partnere.”
”Regeringen prioriterer at styrke den maritime sikkerhed for den civile skibsfart i udsatte områder, hvilket stiller krav til dansk sømilitær formåen. Og det stiller krav om en dansk maritim industri, der kan imødekomme operative behov på forsvarsområdet.”
Værn om kritiske maritime kompetencer
Strategien sætter som nyt også ord på vigtigheden af at have danske værfter og en maritim industri, der skal have løbende opgaver for at kunne opretholde sin forsyningsrolle:
” De danske værfter har gennem mange år leveret, udrustet og vedligeholdt Søværnets skibe. Samarbejdet mellem værfterne og Søværnet har udgjort et af flere lag i fundamentet for dansk sikkerhed og understøttet Forsvarets behov for særlige kompetencer og kapaciteter til brug i nationale operationer, i Arktis samt i internationale operationer.
”Den maritime industris evne til at forsyne Forsvaret nu og på sigt hænger tæt sammen med Forsvarets tilgang til fremtidige maritime anskaffelser. Opretholdelse af disse kompetencer kræver løbende opgaver, hvis den danske forsvarsindustri skal kunne opretholde en effektiv forsyningsrolle over for Forsvaret.”
”Det er derfor centralt, at der værnes om nationale kritiske maritime kompetencer, så vi øger vores forsyningssikkerhed og mindsker afhængigheden af udenlandske maritime leverancer.”
Artiklen er en del af temaet Strategi for dansk forsvarsindustri.
