Historien om det evige parløb mellem moden og havet
På M/S Museet for Søfart har vi netop åbnet vores hidtil største særudstilling OCEANISTA - Moden & havet gennem 100 år.
På mange måder er udstillingen langt fra skibe, fragt og shipping, men den er til gengæld meget tæt på sømanden og vores drømme om ham. Udstillingen er også en kærlighedserklæring til havet, og som sådan måske alligevel ikke så fjern fra alle de artikler og nyheder i Søfart, der uge efter uge ligeledes emmer af følelser for den maritime verden og det element, der bringer os rigdom, udvikling og eventyr.
Det er vores håb, at OCEANISTA overrasker alle dem, der som udgangspunkt tror, at søfart er kedeligt. De findes jo, hvor underligt det end måtte lyde for læsere af denne avis. Vi håber også, at udstillingen vil overraske alle, der mener, at en ny trøje er nogenlunde lige så spændende som en ny liter mælk. Det mener min egen far for eksempel. Min far elsker skibe og har abonneret på Søfart siden sammenlægningen med Position i 1985. Han holder også meget af kunst, og jeg har været på hundreder af kunstudstillinger med ham, men for ham rimer tøj rimer på forfængelighed og for en gammel anarkist er forfængelighed vederstyggelig. Hvis vi med OCEANISTA kan få folk som min far til at interessere sig en smule for mode og sømandstøj, så har vi opnået meget. Jo mere man interesserer sig for, jo større bliver verden.
Tøj er overalt, og selvom det bogstaveligt talt er overfladisk, så siger det også en masse om, hvem vi er i vores indre, og om hvem vi gerne vil være.
Fra kluns til kunst -
en personlig rejse
Jeg skal være den første til at erkende, at jeg som udgangspunkt så modebranchen som en dekadent, hoven, overfladisk og skønhedsfetichistisk verden. Pragtfuld, dømmende og glædesløs. Og dybest set unødvendig. På mange måder den præcise modsætning til søfarten, der i sin enorme langtidsholdbare nødvendighed under hårde betingelser har bundet vores verden sammen, og udvidet den, gennem årtusinder. En verden er tøj der holder, og af tøj der bliver lappet. En verden, hvor materialerne er solide, men hvor holdbarhed også er noget, man vælger.
Netop på grund af disse forestillinger har det været en voksende glæde for mig, gennem arbejdet med OCEANISTA, at opdage fællesnævnerne mellem moden og søfarten og se, hvordan så mange af de største modeskabere har været fascineret af det samme i søfarten som jeg selv. Og hvordan fascinationen stadig er levende blandt dem, der i disse år skaber noget af verdens mest overraskende og håndværksmæssigt mest imponerende kunst til kroppen. For mode er kunst. Nogle gange endda stor kunst. Jeg vidste det selvfølgelig godt, men måske forstår jeg det først rigtigt nu.
Forestillingen om det uniforme
Men OCEANISTA er ikke blot en udstilling om smukke ting, selvom vi nok kan have behov for dem i disse svære tider. Udstillingen går i dybden og undersøger, hvordan sømandstøjet har påvirket modeskabere og designere og dermed vores allesammens garderobe. For hvad er sømandstøj egentlig, hvad tænker vi om det?
Mange mennesker har en forestilling om, at søfolks tøj er mere ensartet, end det er og end det har været gennem tiden. Vi tænker måske striber, sweatre og uniformer. Men i mange år var der stort set ingen egentlige uniformer på havet. Påklædningen om bord på skibene var primært et udtryk for forskelle mellem sociale klasser, og indikerede ikke en specifik militær rang. En egentlig uniform for officerer begyndte så småt at udvikle sig for ca. 250 år siden. I midten af 1800-tallet kom de almindelige orlogssøfolk med, og først langt oppe det 20. årh. begyndte rederierne generelt at uddele arbejdstøj til alle om bord på handelsskibene.
Vi kan godt lide at inddele verden og dens mennesker i kasser og kategorier. På mange måder er det et sundt princip, der gør det nemmere for os at skabe et overskueligt billede af omverdenen, giver os fælles referencer og i sidste ende gøder jorden for samarbejde, sikkerhed og civilisation. Men lige så kropumuligt det er, selv i vores individuelt orienterede samfund, at undgå kategoriseringer og fordomme, lige så vigtigt er det at vide, at ens indre kategorier ikke nødvendigvis svarer helt til virkeligheden. Man skal turde lade sig ryste ud af ens forestillinger, så tankerne falder på plads på en lidt anden måde. For så atter et blive rystet igennem. Idéerne om uniformeringen er bare et enkelt eksempel, men i OCEANISTA er der heldigvis mange.
Du er både virkeligheden
og drømmen
I OCEANISTA møder vi den ægte sømand og hans tøj, men vi møder først og fremmest drømmene om ham. Vi ser, hvordan drømmerne kondenserer virkeligheden og skaber tøj til forskellige mennesker med forskellige idealer og livsvilkår. OCEANISTA er solidt arbejdstøj, skabt til konkrete udfordringer til søs, og det er fragmenterede og rematerialiserede drømme om mod, mænd og eventyr. Hvis du ser ned af sig selv og opdager en stribet trøje, en færøsk sweater eller en dobbeltradet jakke, så er du selv en del af begge historier. På den måde er fortællingen om den maritime mode en naturlig del af en af M/S Museet for Søfarts fornemmeste opgaver: At vise, hvordan søfarten påvirker vores samfund økonomisk, teknologisk og kulturelt - og at fortolke denne påvirkning.
OCEANISTA er fantasier om naturen, som vi både må beskytte os selv imod og beskytte mod os selv. Ligesom havet er moden flygtig og varig på samme tid. Der findes tøj til en enkelt lykkelig dag og til et helt slidsomt liv.
En bølge brydes i et øjeblik, men dønninger når den halve verden rundt.
Særudstillingen ’OCEANISTA - Havet & moden gennem 100 år’ er forlænget til og med 28 november. M/S Museet for Søfart er kurator på udstillingen i samarbejde med modeforsker Maria Mackinney-Valentin. Udstillingsscenografi af scenograf Julian Juhlin
