MOLSLINJEN søger befarne Skibsassistenter
Vil du være en del af vores stærke team, hvor vi altid løfter i flok? Og ønsker du en hverdag til søs, men stadig have mulighed for at komme hjem hver dag?
Vi tilbyder en stilling med en høj grad af frihed, fleksibilitet og dag til dag tiltørning. Stillingen er en Flex-100, hvor du er garanteret minimum 100 timer om måneden.
Dine primære arbejdsopgaver som befaren Skibsassistent vil bl.a. omfatte følgende:
- Bistå overstyrmanden under laste- og losseprocesser samt fortøjning og betjening af porte og ramper
- Indgå i driftsbesætningen med roller i sikkerhedsrullerne
- Rengøring samt vedligeholdelse af vores hurtigfærger
Stillingen er med hjemhavn i Aarhus og opstart 1. april 2025.
MOLSLINJEN kan tilbyde dig:
- At blive en del af Nordens førende færgerederi, hvor du vil opleve en kultur, som er kendetegnet ved samarbejde, effektivitet, innovation og respekt
- En alsidig og ofte uforudsigelig hverdag, hvor vi sætter en ære i at spille hinanden gode, og hvor vi har en uformel og humoristisk omgangstone
- En lang række personalefordele, herunder fuld forplejning, adgang til hvilefaciliteter (mellem vagter), adgang til fitness samt rabatterede billetter til alle Molslinjens færger samt rabat på køb ombord, når du rejser privat
Vi forventer, at du:
- Er uddannet skibsassistent samt er i besiddelse af følgende beviser og certifikater:
-Vagtholdsbevis
-Gyldigt bevis for genopfriskning i grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse i skibe, jf. A-koden, afsnit A-VI/1, paragraf 2, tabel A-VI/1-1 og A-VI/1-2
-Gyldigt bevis i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både bortset fra hurtiggående mand-over-bord jf. bilag 1, jf. A-koden, afsnit VI/2, paragraf 1-6, tabel A-VI/2-1
-Gyldigt sundhedsbevis
Vil du med ombord? Så Kombardo!
Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne dit CV snarest muligt. Det er ikke et krav, at du sender en ansøgning. Derimod ser vi gerne, at du skriver et par linjer i dit CV, hvor du beskriver din motivation for at søge stillingen.
Vi afslutter processen, når den rette kandidat er i havn.