MOLSLINJEN søger en 1. maskinmester - Kombardo!
Vil du med på vores rejse mod en grønnere fremtid? Og vil du have en rolle, hvor du i samarbejde med maskinchefen har ansvaret for at vedligeholde og optimere vores hurtigfærger, så de er driftssikre og kan afgå til tiden?
Vi tilbyder et job med frihed og fleksibilitet, hvor du arbejder i holddrift, med vagter af ca. 12 timers varighed (både nat og dag). Det betyder også, at du kan nyde godt af flere sammenhængende fridage. Dertil får du både muligheden for at tage hjem mellem dine vagter, eller at gøre brug af vores hvilefaciliteter, fitnessrum og fællesarealer.
Din hverdag som 1. maskinmester vil være alsidig, men dine primære arbejdsopgaver er:
- Føre tilsyn med maskineri op til 36.400 kW
- Være arbejdsleder for internt og eksternt personale
- Være ansvarlig for udbedring af driftsfejl på fremdrivningsmaskineri og andre installationer samt ansvarlig for planlagt vedligehold og reparationsopgaver
Hos Molslinjen arbejder vi målrettet mod en grønnere fremtid. Vi står overfor verdens største færge-elektrificeringsprojekt, når vi sætter strøm til vores hurtigfærger på Kattegat. Personen vi søger, har derfor stor interesse i - og kompetencer indenfor grøn omstilling.
Molslinjen kan tilbyde dig:
- At blive en del af Nordens førende færgerederi med store muligheder for faglig udvikling og udfordringer på tværs af vores linjer og alsidige flåde
- At blive en del af et fagligt stærkt team bestående af 51 maskinmestre og maskinchefer med kerneværdier som samarbejde, effektivitet og innovation
- En lang række personalegoder, herunder en verden af eksterne rabataftaler, rabatterede billetter til alle Molslinjens færger, rabat når du rejser privat, kostordning mm.
Tiltørning sker i Aarhus.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har et sønæringsbevis, minimum som maskinmester af 1. grad, bevis for grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse i skibe inkl. brandledelse samt et gyldigt sundhedsbevis
- Har en positiv tilgang til opgaveløsning samt til vores gæster, som du møder ombord
- Har evnen til, på en motiverende facon, at videredelegere opgaver således, at opgaveløsningen sker på et højt fagligt niveau og opfølgning sikres
Løn gives i henhold til overenskomsten mellem Færgerederierne og Maskinmestrenes Forening.
Tiltrædelse: Der vil være tale om tiltrædelse 1. april 2025 eller snarest muligt herefter. Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.