Her er Danmarks legendariske baconbåde
Transport af danske landbrugsprodukter til England var med til at gøre danske rederier store...
Det begyndte med eksport af kreaturer, hvor de jyske dyr blev afskibet via Hamborg til England.
Da Danmark mistede Sønderjylland til Tyskland i 1864, blev der behov for en isfri havn på vestkysten af Jylland som erstatning for Hamborg.
Valget faldt i 1868 på Esbjerg, som dengang kun bestod af et par gårde og huse, og således ikke var en rigtig by.
Esbjerg Havn blev åbnet for trafik i 1874 efter en byggeperiode på seks år, hvor der herskede klondike-lignende tilstande i området.
Landbrugsprodukter
DFDS har fra rederiets stiftelse i 1866 sejlet landbrugsprodukter fra København til Storbritannien, men efter åbningen af Esbjerg Havn har denne været knudepunkt for rederiet.
DFDS absorberede i 1870/1880’erne et stort antal mindre danske rederier, og har siden nærmest haft monopol på transport af danske landbrugsprodukter til UK.
DFDS’s første afsejling fra Esbjerg blev udført af hjuldamperen ’Riberhuus’ i 1875 med losning i Thameshaven.
Lasten bestod af kreaturer, og da turistfart endnu ikke var udbredt, bestod de få passagerer af forretningsrejsende, som under primitive forhold selv måtte medbringe bestik og håndklæder.
Senere samme år blev Newcastle og Hull føjet til rutenettet.
Thameshaven blev senere erstattet af Harwich (Parkeston Quay), som lå tættere på Esbjerg, og som havde jernbaneforbindelse til London.
Transport af kreaturer var besværlig og med mange restriktioner, og efter oprettelsen af andelsslagterier og mejerier i Danmark, bestod landbrugseksporten til UK fra 1882 næsten
udelukkende af bacon, smør og æg.
Baconbådene
De første eksportbåde bestod af små dampskibe, som havde ringe passagerkapacitet.
Ved overgang fra kreaturer til transport af smør og bacon, krævedes en helt anden type skibe.
Det blev til bygning af en stribe af mindre dampskibe under 1.000 tdw, blandt andet den sejlivede s/s ’Tyr’, som blev købt brugt i 1900, og sejlede i 51 år for DFDS.
I 1896 fik rederiet leveret de tre søsterskibe ’Primula’, ’Ficaria’ og ’N. J. Fjord’.
Det var kombinerede last- og passagerskibe, med langt større komfort for passagerer end tidligere.
Skibene fik en lang levetid hos DFDS, og ’Primula’ blev således først solgt til ophugning i 1938 efter 42 års tro tjeneste.
Dette endte med at blive en typisk ting for rederiet, som sjældent solgte skibe til videre sejlads, men for det meste beholdt skibene til de var udslidte.
DFDS havde i mange år den flåde i Danmark med den højeste gennemsnitsalder.
Dette blev dog radikalt ændret i 1964, efter at J. Lauritzen overtog aktiemajoriteten i DFDS, og iværksatte et stort nybygningsprogram med levering af intet mindre end 31 nybygninger i perioden 1964-1969. Men det var en helt anden historie.
Gråt skrog
Baconbådene havde gråt skrog, hvilket var med til at sænke temperaturen på skroget, da skibene sejlede med let fordærvelige produkter.
Med undtagelse af de ældre skibe, var de desuden udstyret med kølemaskineri.
Fra 1900 til 1963 blev der købt og bygget 15 dampskibe og ni motorskibe til transport af landbrugsprodukter til UK.
Nogle af de mere kendte var fire søsterskibe bygget 1911-1924, nemlig ’Diana’, ’Hebe’, ’Rota’ og ’Bellona’ på cirka 1.000 tdw, hvor ’Hebe’ først blev udrangeret i 1959 efter 47 års sejlads på England.
Herefter fulgte dampskibene ’Margrethe’, ’Dagmar’, ’Flora’, ’Vidar’, ’Hroar’ og ’Alexandra’.
’Alexandra’ af 1931 blev det sidste dampskib bygget til englandsfarten, og det næstsidste i denne fart, kun overgået af ’Diana’ (ex ’Linda Clausen’), købt i 1950 og solgt til Grækenland i 1965.
DFDS’s passagerskib ’Bothnia’ blev det sidste dampskib under dansk flag, og solgt til skrotning i 1966.
Fra 1951 blev der udelukkende bygget motorskibe, alle med de kendte blomsternavne:
’Ficaria’ blev den første leveret i 1951 efterfulgt af ’Primula’, ’Blenda’, ’Bellona’, ’Freesia’, ’Magnolia’ og ’Petunia’ på 2.000 - 2.800 tdw.
