23948sdkhjf

Tørlast-ulykke udløser debat om gødning

Efter totalskaden på et bulk-skib sidste år kræver brancheorganisationen Intercargo nu strengere krav for håndtering af gødninglaster

Det skal være slut med at klassificere visse typer gødning baseret på ammonium-nitrat som ufarligt. 

Det mener brancheorganisationen Intercargo, efter at en havarirapport fra Isle of Man peger på netop lasten af ammonium-nitratbaseret gødning som årsagen til, at supramax'en 'Cheshire' blev totalskadet i august 2017.

Ulykken indtraf, da det 2012-byggede skib var på vej fra Norge til Thailand med en last gødning. Lasten var kategoriseret som ufarlig og uden risiko for selvkompostering. 

Alligevel begyndte lasten at selvkompostere i skibets tanke. Det førte til voldsomme temperaturer og udvikling af giftige gasser, som til sidst fik kaptajnen til at evakuere besætningen. Mere end halvdelen af lastens vægt forsvandt op i luften, imens skibet drev i spansk farvand, fremgår det af havarirapporten

I IMSBC's regelsæt er ammonium-nitratbasered gødning klassificeret i gruppe C. Det vil sige, at det hverken er i risiko for at blive flydende (gruppe A) eller udgøre nogen kemisk fare (gruppe B).

I en udtalelse påpeger Intercargo nu, at det efter episoden med 'Cheshire' står klart, at i hvert fald nogle typer af ammonium-nitratbaserede gødning ikke skal behandles som gruppe C-laster.

- Det er Intercargos håb, at IMO's fremtidige arbejde vil føre til den korrekte IMSBC-klassificering og -beskrivelse af denne type last for at fremme sikkerheden i transport af laster, skriver Intercargo. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094