23948sdkhjf

'Thorco Lineage' er nu på slæb

Det er lykkedes bjergningsteamet at trække grundstødte 'Thorco Lineage' fri.

Efter en grundstødning i Fransk Polynesien er general cargo-skibet 'Thorco Lineage' nu trukket fri.

Det oplyser Thorco Projects til Søfart. 

Det er Nippon Salvage, der i samarbejde med Smit Salvage er nået frem til 'Thorco Lineage', og nu bugserer skibet til et lavvandet område for nærmere inspektion. 

Ifølge mediet Maritime Executive er der pulveriseret zink i lasten. Det vil Thorco dog hverken be- eller afkræfte over for Søfart.

Som Søfart skrev tidligere denne uge, fik 132 meter lange 'Thorco Lineage' motorproblemer og drev på grund på atollen Raroia i Fransk Polynesien. I øvrigt samme atol, som blev enden for Thor Heyerdahls 101 dage lange ekspedition med tømmerflåden 'Kontiki' i 1947.

'Thorco Lineage' har en kapacitet på 17.000 t.dv. og var på vej til Hobart i Australien fra Baltimore i USA. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089