23948sdkhjf

Brand slukket på 'Iron Chieftain'

Efter tre dages arbejde er det lykkedes op mod 100 brandmænd at slukke branden på bulk-skibet 'Iron Chieftain', der ligger i den australske Port Kembla.

Tre dage efter at en fejl på bulk-skibet 'Iron Chieftain's lastkran førte til ild i et lastrum, er branden nu slukket. 

Der er dog stadig så kaldte hot spots i skibet, så alarmen er endnu ikke afblæst. 

Branden på kranen, der er en del af skibet, bredte sig til lastrummet nærmest apteringen, der indeholdt en last af stålkomponenten dolomit. 

- Dolomit brænder ikke rigtigt. Der har ikke været ild i det, det har været transportbånd, gummiforinger og andre dele af skibet, siger Wayne Phillips, talsmand for Fire and Rescue New South Wales, til en pressekonference ifølge Maritime Executive.

- Det har vist sig at være en meget vanskelig brand for brandfolkene at få styr på. Vi har haft på til 100 brandfolk her ad gangen, siger han. 

Der kommer ikke længere røg ud af skibet, efter at det lykkedes at dække lastrummet med brandslukkende skum. 

Skibet bliver betegnet som stabilt, og det er angiveligt apteringen, som har lidt størst overlast i branden. Ingen har endnu været om bord på skibet for at besigtige skaderne på grund af den fortsatte risiko. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093