23948sdkhjf

Arkitekter tegner megalagre i Køge

Et nyt medicinlager og et frugt- og grøntlager er blandt de enorme projekter ak83 arkitekter er tilknyttet i Skandinavisk Transport Center i Køge. Med skarpt øje til funktion og kvalitet tegner og rådgiver virksomheden alle slags byggeprojekter med høj præcision og ekspertise

ak83 arkitekter har siden 1983 leveret kvalitetssikret byggeri og bæredygtig arkitektur inden for både bolig- og erhvervsbyggeri. Virksomheden har kontorer i Aalborg og København - begge afdelinger med mangeårig erfaring indenfor rådgivning af bygherrer og entreprenører.

ak83 arkitekter er en tegnestue i traditionel forstand med ekspertise i alle afskygninger af faget, dog med særlige profiler indenfor blandt andet industri, lager, forretning og distributionscentre.

- Når vi tegner bygninger, forsøger vi først og fremmest at ramme et bestemt visuelt udtryk. Valg af materialer sker derefter i samarbejde med entreprenørerne. På den måde kan vi sikre det bedste resultat ud fra den økonomi, der er til rådighed, og med høj arkitektonisk kvalitet. Med andre ord -ak83 arkitekter kombinerer arkitektur med godt købmandskab siger Morten Dahl, partner i ak83 arkitekter.

I Danmarks nye erhvervscentrum i Køge, Skandinavisk Transport Center (STC), har ak83 arkitekter været tilknyttet tre forskellige projekter. Udover PostNords nye lagerhotel, deltager de i opførelsen af Nomecos nye (og Nordens største) medicinlager samt et nyt lager til frugt og grønsager udstyret med et bananmodningsanlæg.

Danmarks nye midtpunkt for medicin

Som totalrådgiver på Nomecos medicinlager har ak83 arkitekter tegnet og designet bygningen og lavet et detaljeret udbudsprojekt, dog med plads til at entreprenøren, med egen ekspertise, kan præge resultatet. Bygningen, der skal stå færdig i 2018, er et 30 meter højt højlager, med tilstødende terminalbygninger. Det skal huse medicin for milliarder og betjenes af avancerede robotter og transportbånd, således at der først er brug for involvering af menneskehænder ved pakningen af apotekernes ordre.

På nuværende tidspunkt kan forbigående kun se to enorme vægge stå på byggepladsen. Væggene hører ikke til husets ydre skal, men er derimod de skillevægge, der inddeler lageret i tre rum, hvortil der konstrueres kæmpestore reoler til paller med medicin. Inddelingen af lageret i tre rum skal holde tabet ved en eventuel brand på et minimum. De store vægge og reoler spiller dog også en anden rolle.

- Det geniale ved det er, at der er så meget konstruktion i reolsystemet, at man kan bruge det som bærende elementer. Så husets tag og facader bliver i sidste ende båret af de indvendige reoler, forklarer Lars Levin, partner i ak83 arkitekter.

Skulle byggeriet rammes af en storm i byggefasen, vil de 30 meter høje og 100 meter lange vægge fungere som enorme sejl. Derfor er væggene udstyret med kæmpestore fundamenter og store konstruktioner, der kan stå imod vejret og efterfølgende blive stående under en eventuel brand.

Modnet til perfektion

DS Flexhal, der står for totalentreprisen af Total Produce Nordic’s nye frugt- og grøntlager i STC, har inddraget ak83 som arkitekter på projektet. Bygningen bliver et stort anlæg, hvor alle typer grønt kan lagres under optimale forhold. Bygningen, der strækker sig over et areal på 15.250 kvadratmeter, rummer kølerum med temperaturer ned til én celsiusgrad, og en række uopvarmede lokaler. Specielt ved dette lager er den utrolige gennemstrømning af varer.

- Der er ekstremt stor omsætning i lageret. Varerne er i gennemsnit ét til to døgn i lageret, så det er ikke det samme som ved et køle- eller frostlager, hvor varer kan stå en uge eller en måned, forklarer Jan Amby, partner i ak83 arkitekter.

Det er blandt grundene til, at bygningens design udelukkende er tegnet efter dets funktionsmæssige kvaliteter. Lageret er ikke beregnet til samme reklamemæssige forhold som de indkøbscentre, varerne leveres til, er. Der er derimod indtænkt logistik og funktion så bygningen er optimeret i forhold transport, og heriblandt de mange biler, der konstant leverer og henter varerne.

Faktaboks - ak83 arkitekter

  • ak83 arkitekter beskæftiger 22 medarbejdere
  • De har gennem mange år arbejdet sammen med DSV og JYSK
  • Virksomheden har designet og rådgivet projekter overalt i Europa og i Canada
  • Se mere på www.ak83.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172