Norge sætter mere strøm på færgerne
ELDRIFT: Ny tredobbelt norsk ordre på elfærger skal bygges på Havyard
Elfærger strømmer åbenbart til i Norge. Ny ordre er landet hos Esvagts seneste bygge værft Havyard i Leirvik. Foto: Fjord 1
Det norske værft har bl.a. designet/leveret flere enheder til danske Esvagt. Herunder enhederne 'Esvagt Njord', 'Esvagt Froude' og 'Esvagt Faraday'. Skibene skal alle leveres i 2018 med første enhed forventet klar medio året. Ordrens samlede værdi anslås at være i omegnen af 500 mio. norske kroner. Det bliver i øvrigt ikke Havyard selv, men skibsdesignfirmaet Multi Maritime fra byen Førde, der skal stå for tegninger etc.
Fjord 1 er i dag det største enkeltstående småfærge-selskab i Norge med en omsætning på 2,2 mia. norske kroner og over 1.200 ansatte. Selskaber har udover færgeruterne også interesser i luftfart med en tredjedel ejerskab af selskabet Widerøe ASA. På færgerutenettet finder man 15 faste ruter. Typisk på korte distancer inde i fjordsystemet nord for Bergen.