23948sdkhjf

Beredskabet på hård prøve

Grønlands Beredskabskommission trådte sammen, da to skibe simulerede en kollision og over 200 søfolk og passagerer skulle reddes og hjælpes.
Den hidtil største rednings- og havmiljøøvelse i Grønland handlede først og fremmest om at træne selvstyret, politiet, Arktisk Kommando og de øvrige medlemmer af Beredskabskommissionen.
Kommissionen skal ved virkelige katastrofer træde sammen og styre indsatsen og kommunikere til offentligheden. Det skriver Forsvaret på sit nyhedssite.

Som noget helt nyt havde kommissionen oprettet en beredskabsstab måneden før Greenland Livex 2016, der løb af stablen i den sidste uge af maj

Staben viste sig at være rigtig nyttig, og øvelsens hektiske døgn gav et fingerpeg om, hvad det vil kræve at bemande staben, hvis katastrofen blev virkelig.

Aktivering af Arktisk Beredskabsstyrke var en af de beslutninger, som de involverede myndigheder skulle træffe. Der skulle tages stilling til, hvor mange ekstra politifolk, beredskabsfolk, soldater, skibe, fly, felthospitaler og eksperter, man behøvede at tilkalde til forstærkning.

I øvelsen var en udvalgt styrke allerede ankommet til Grønlands hovedstad eller til lufthavnen i Kangerlussuaq.

I alt 250 personer var ekstraordinært fløjet op, men de blev dog ikke indsat, da alarmen om en skibskollision løb ind. I de første seks timer måtte lokale kræfter klare redningsindsatsen, der var gjort virkelighedstro med hjælp fra 200 figuranter. Halvdelen af figuranterne var frivillige lokale Nuuk-borgere, og den anden halvdel var hjemmeværnsfolk fra Midt- og Vestjylland.

Se video fra Greenland Livex 2016 her


Kilde: Forsvaret

Læs også:
Øvelseskatastrofe i fuld gang i Grønland
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094