23948sdkhjf

Søn af en fiskeskipper - Rønne Havn får ny økonomidirektør

Fra 2025 tiltræder Ole Lund Madsen stillingen som CFO med ansvar for økonomi og administration på erhvervshavnen i Rønne

Den 61-årige Ole Lund Madsen skal i fremtiden varetage finanserne på Rønne Havn. 

Han har over tre årtiers erfaring fra Maersk Line bl.a. som udstationeret CFO på flere landekontorer. 

De seneste ti år har Ole Lund Madsen bestridt stillingen som CFO i en danske opstartsvirksomhed og en produktionsvirksomhed på Sjælland.

Ole Lund Madsen er født og opvokset i Esbjerg og er søn af en fiskeskipper.

- Jeg har altid haft en tæt tilknytning til havnemiljøet i Esbjerg, og med over 30 år i Maersk Line har det maritime fyldt en meget stor del af mit arbejdsliv. Jeg ser frem til at vende tilbage til den maritime branche og bidrage til professionaliseringen og udviklingen af Rønne Havn, udtaler Ole Lund Madsen i en pressemeddelelse. 

Jess Persson, bestyrelsesformand for Rønne Havn, udtaler i meddelelsen: 

- Rønne Havn har gennem de seneste års udvidelser styrket sin kommercielle markedsposition. Denne nye position kræver et øget fokus på økonomisk styring og en udvikling af vores måde at drive en kommerciel erhvervshavn. Vi mener nu at have fundet den rette person til at løfte denne opgave. 

Den nuværende økonomidirektør, Max Hansen, fratræder sin stilling ved udgangen af året, hvor han går på pension.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079