Leder: Tyske værfter er dansk guld
HVEM SKAL BYGGE FREMTIDENS danske flådefartøjer? De danske værfter, naturligvis, lyder automatsvaret. Det er en naturlig ambition for en stolt skibsbyggernation. Desværre også lettere umulig. Og som minimum ikke særlig effektiv. Den danske værftssektor består som bekendt primært af reparationsværfter. De kan sandsynligvis godt omstille sig til at bygge flådefartøjer, men spørgsmålet er, om det er den mest effektive vej at gå for at opnå den nødvendige hurtige oprustning. Det er nok tværtimod den sikre opskrift på en langsommelig proces. Og med et truende Rusland i den anden ende af Østersøen er tid den måske vigtigste faktor
DERFOR BLIVER DET MERE OG MERE indlysende at alliere sig med udenlandske aktører. Få kilometer syd for den dansk/tyske grænse ligger to værfter med masser af kvalificerede medarbejdere og god kapacitet. Hvorfor investerer offentlige og private aktører med interesser i fremtidens flådefornyelsesprogram ikke i de to nødlidende værfter syd for grænsen?
STØRSTEDELEN AF DE 500 ansatte ved Flensburger Schiffbau-Gesellschaft (FSG) og Nobiskrug-værftet i Rendsburg er blevet afskediget på ubestemt tid, hvilket har skabt stor usikkerhed om værfternes fremtid. På disse to værfter ville danske forsvarsinteresser pludselig få adgang til nybygningsværfter med både dybtliggende erfaringer i at bygge nye skibe fra grunden og vi vil få adgang til al den kvalificerede arbejdskraft, som vi ikke kan støve op herhjemme, og som gør nye danske værftseventyr til en illusion.
DANSKE OG TYSKE AKTØRER KUNNE forpligte sig til at placere bygningen af en givent antal flådefartøjer netop hos disse værfter. Man kunne også tænke endnu større og forestille sig en skandinavisk alliance, hvor Danmark, Norge og Sverige gik sammen om kapaciteten og de finansielle forpligtelser. Alle de tre lande er i samme båd, når det gælder den skrigende mangel på faglært arbejdskraft. Alle disse lande har brug for frisk kapacitet i deres flådeopbygning. Alle er konfronteret med den samme trussel fra Rusland.
DET LYDER MÅSKE som en provokerende idé at Danmark skulle gå ind og finansiere en redningsplan for nødlidende skibsværfter i andre lande. Men ved nærmere eftertanke er det måske ikke helt dumt. Det kan man statsgaranti vise sig at blive langt billigere end at kaste sig ud i et vidtløftigt nationalromantisk eventyr om opbygningen af en ny nybygnings-guldalder for den danske værftsindustri.
Hvorfor investerer danske forsvarsaktører ikke i de to nødlidende værfter syd for grænsen?
