23948sdkhjf

Sejlede ind i kajen - nu er kaptajn tiltalt

Sagen om uheldet med 'Express 5' i Ystad Havn i maj sidste år går ind i en ny fase. 

Kaptajnen, der stod bag roret ved anløbet, er nu blevet tiltalt af den svenske anklagemyndighed for ‘uagtsomhed i søtrafik'.

Det skriver Bornholms Tidende

Senioranklager ved Malmøs anklagemyndighed Adrien Combier-Hogg oplyser i en skriftlig kommentar til avisen, at han mandag i denne uge har rejst tiltale i sagen ved tingsretten i Malmø.

Uheldet skete først på aftenen i forbindelse med færgens anløb i Ystad, hvor færgen først ramte kajen og sidenhen en fortøjet pram. Allerede samme aften, som uheldet fandt sted, satte den svenske kystvagt gang i en efterforskning af uheldet. 

Det er den efterforskning, der nu har nået sin foreløbige kulmination.

Kaptajnen udviste, ifølge tiltalen, uagtsomhed, og brød på tidspunktet dermed med godt sømandskab, hvilket førte til, at der skete et søuheld. 

Uagtsomheden bestod ifølge anklagemyndigheden i, at kaptajnen, i forbindelse med at fartøjet anløb Ystad Havn, dels fremførte fartøjet med højere hastighed end tilladt og dels brød med sin opmærksomhed, hvilket ledte til et forsinket drej og kollision. Uagtsomheden var ikke ubetydelig, slutter tiltalen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105