23948sdkhjf

Stena Line næsten i mål med metanol-færgen ’Stena Germanica’

ALTERNATIV BUNKER: Tre ud af fire hovedmotorer kører nu på metanol på ’Stena Germanica’. Stena har dermed høstet de første reelle driftserfaringer.
Stena Line er sammen med DFDS blandt de allerstørste short sea-operatører i Nordeuropa. Det svenske rederi stod derfor i lighed med den danske konkurrent i årene op til indførelsen af 0,1 procent svovlgrænseværdien i ECA-zonen fra 2015 over for en række tekniske valg for at kunne fortsætte driften.

Her halvandet år efter ikrafttrædelsen af den skærpede svovlgrænseværdi har begge operatører ned- eller omlagt enkelte ruter, overgået fra HFO- til MGO-drift eller, på nyere skibe, retrofittet scrubbere. På sidstnævnte område er DFDS i dag det rederi i verden, der er nået længst med foreløbigt 18 retrofittede skibe repræsenterende en investering på 100 mio. euro.

Begge rederier så også på alternative bunkertyper, men kun Stena Line valgte at gå ud ad den vej. Dog ikke LNG-vejen, som en række andre i den nordeuropæiske og nordamerikanske ECA-zone. Valget blev metanol, der særligt på SOx-området giver den samme emissionsreduktion i forhold til HFO som LNG.

Live forsøgs- og udviklingsprojekt

Modsat LNG rummede den maritime industri imidlertid ikke nogen større erfaring i forhold til brugen af metanol som skibsbunker. Derfor har Stena Lines metanol-valg endnu ikke karakter af en overgang til metanol, men snarere et sideløbende forsøgs- og udviklingsprojekt, på ét skib, mens andre potentielle metanol-drevne skibe indtil videre må drives på MGO.

Stena Line startede i det små i 2013 med forsøgsinstallation af en Wärtsilä-hjælpemotor om bord på et ældre kombineret ro/ro- og jernbaneskib mellem Frederikshavn og Gøteborg. Her blev der samlet erfaringer med anvendelse af metanol i et virkeligt driftsmiljø sammen med industripartnere som Haldor Topsøe, Lloyd’s Register, metanolleverandøren Methanex samt naturligt motorleverandøren Wärtsilä.

I sidste halvdel af 2014 ombyggede Stena Line så den 44.000 BT og 240 meter lange ro/pax-færge ’Stena Germanica’, så den rent infrastrukturelt, i forhold til tanke, pumper og andre maskinrumsinstallationer, var forberedt til metanoldrift. Selve ombygningen af færgens fire Wärtsilä medium speed-motorer sker siden januar 2015 stykvist, mens ’Stena Germanica’ sejler planmæssigt på ruten mellem Gøteborg og Kiel.

1.500 metanol-driftstimer

Konkret retrofittes hver motor med en højtryks 600 bars metanol-pumpe. Samtidigt udskiftes cylinderforingerne og brændstofventilerne. Sidstnævnte til en dual-fuel-type, der både kan injicere metanol og MGO. Wärtsilä havde forud for ombygningen af den første motor på ’Stena Germanica’, og i tæt samarbejde med Lloyd’s Register, foretaget forsøg på en tilsvarende motor på fabrikken i Trieste.

Ifølge Stenas tekniske organisation, Stena Teknik, er der nu akkumuleret 1.500 metanol-driftstimer om bord på ’Stena Germanica’, hvor tre af de fire motorer nu drives på metanol. Erfaringerne viser dels et meget renere maskinrum, dels en øget effektivitet på motorerne, samt at smøreeffekten ikke er blevet forringet.

Den foreløbigt eneste negative erfaring er, at det visuelt er blevet sværere at spotte eventuelle lækager, da metanolen er en helt klar væske. Skulle ’Stena Germanica’ være ombygget til LNG-drift, ville det, med installationen af en eller flere store kryo-tryktanke til at holde naturgassen flydende og udstyret til den efterfølgende forgasning, have krævet en langt større ombygning end den, der har været nødvendig til metanoldrift.

Venter på IMO

Metanol er en almindelig flydende væske, som der i maritim sammenhæng er stor erfaring med at håndtere som et produkt inden for tankfarten. Stena Teknik har valgt at anvende færgens eksisterende ballasttanke i dobbeltbunden til metanolen.

Største strukturelle tilbygning i maskinrummet er etablering af et metanol-pumperum. Herfra videredistribueres metanolen i dobbelt-væggede rør, som det kendes fra LNG-området, ind i maskinrummet. Systemet anvender nitrogen som inert-gas. Og maskinrummet har samtidigt også skullet opgraderes til at opfylde IMO’s IGF-kode (gas and low-flashpoint fuels code).

Metanol er dog endnu ikke på approved-listen i IGF-koden, men det forventer Stena Teknik kommer til at ske senere i år. Foreløbigt sejler ’Stena Germanica’ på en godkendelse fra Lloyd's Register. Også landinfrastrukturen i forhold til metanol er billigere og mere simpel end for LNG.

Al metanolbunkring foregår i Gøteborg fra tanktrailere, men på længere sigt, når regelværket er færdigudviklet på området, regner Stena Teknik med, at metanol-bunkringen skal foregå som en ship-to-ship-operation.

FAKTA – Metanol
Metanol (CH₃OH) kan udvindes fra naturgas eller produceres som bio-metanol* fra nedbrydning af biomasse.
Metanols emissionsreduktion i forhold til HFO (heavy fuel oil):
CO2 minus 90 procent*
SOx minus 90 procent
NOx minus 60 procent
Partikler minus 90 procent
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113