23948sdkhjf

Første skridt er taget mod større havn i Frederikshavn

Frederikshavn har nu sat prøveboringer i gang, så der kan blive sat skub i processen med en udvidelse af havnen.
Frederikshavn Havn tager nu det første synlige skridt frem mod en planlagt udvidelse af havnen, der skal øge baglandsarealer, indsejling og vanddybde.

Det skriver Nordjyske.dk.
 
Udvidelsen af havnen skal øge vanddybden til 12 meter og indsejlingens bredde til 150 meter. Der skal desuden etableres én kilometer ny kaj forberedt til tung last og 250.000 kvadratmeter nyt bagland til havnen.  
 
En såkaldt jack up-rig er nu gået i gang med prøveboringer af havbunden. Boringerne er en del af en lovpligtig VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet), som er påkrævet ved projekter af denne størrelse.
 
Prøveboringerne skal bruges til geotekniske undersøgelser, der skal fastslå, hvad havbunden består af.
 
Man vil gerne vide om det materiale, der skal fjernes for at øge vanddybden til 12 meter, kan spules ind og bruges til at opbygge nye baglandsmaterialer, som er normal praksis. Det kræver en vis bæreevne i materialet, som prøverne kan fastslå. Bæreevnen har også betydning for opførelsen af nye ydermoler, som vejer mange tons.
 
Prøverne bruges samtidig til at svare på miljøtekniske spørgsmål, om hvorvidt havbunden indeholder forurenede stoffer, som kan forhindre, at prøverne bruges til at spule ind til at opbygge bagland, eller om det skal flyttes til en anden plads i havet.
 

 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.254