’Scandinavian Star’ lå til kaj i Lysekil umiddelbart efter katastrofebranden. Senere blev det udbrændte skib bugseret til København. Foto:

Det er usandsynligt, at forsikringssvindel var motivet bag mordbranden om bord på 'Scandinavian Star'.  

Den fremgår af den undersøgelse som Taskforce Scandinavian Star netop har offentliggjort. 

Alle personer i færgens ejerkreds ville have tjent flere penge ved at have færgen i kontinuerlig drift, end ved at få den ødelagt af en brand og modtage forsikringssummen.   

Til gengæld retter undersøgelsen en sønderlemmende kritik af både Søfartsstyrelsen og de relevante ministerier, der har haft ansvar for at kortlægge det mangeårige efterspil efter tragedien.  

Om den gennem mange år fremførte mistanke om forsikringssvindel som motiv, skriver undersøgelsen:

"Det kan på den baggrund konstateres, at ildspåsættelserne den 7. april 1990 ikke med sandsynlighed kunne være motiveret af at bringe Scandinavian Stars kaskoforsikring til udbetaling. Både de indgåede forsikringsaftaler, kaskoforsikringssummerne, kaskoforliget, alternative handlemuligheder samt sælgers og købers økonomiske interesse i, at færgen var i fortsat drift, taler imod et sådant motiv."

Om Søfartsstyrelsens ageren skriver undersøgelsen: 

"Vi vurderer, at Søfartsstyrelsens og de relevante ministeriers manglende erkendelse og håndtering af risikoen for myndighedsinhabilitet hos styrelsen ikke bare er beklagelig, men kritisabel, og at den er egnet til at skabe mistillid til Søfartsstyrelsens myndighedsbetjening og sagsbehandling i årtierne efter branden."

Dækker over forsømmelser

Det har været blandt taskforcens primære opgaver at skabe klarhed over, hvorvidt der kan påvises et motiv om forsikringssvindel som en initiator bag den tragiske brand. 

Herudover har efterforskerne arbejdet på at afdække, hvorvidt den statslige myndighed, Søfartsstyrelsen, i sin tid svigtede sit ansvar ved ikke at foretage tilsyn med færgen, inden den gik i passagerdrift samt, hvorvidt Søfartsstyrelsen efterfølgende har forsøgt at dække over sine eventuelle forsømmelser.  

Undersøgelsen vurderer, at Søfartsstyrelsens kunne og burde være gået ombord på skibet - og udført et syn - før første afgang med passagerer. Var dette sket, skriver undersøgelsen, ville en række uregelmæssigheder være blevet iagttaget, og på den baggrund ville det have været standardprocedure som minimum at gå videre med en mere dybdegående inspektion og også afkræve skibet og dets besætning en omfattende brandøvelse, før tilladelse til passagerdrift blev givet. Dette kunne som et minimum have sikret, at skib og besætning ville have været langt bedre forberedt dén nat, hvor branden blev antændt. 

"Vi finder det derfor godtgjort, at gennemførelsen af en havnestatskontrol ville have medført, at der var blevet gennemført en brandøvelse. Brandøvelsen ville have rustet besætningen til bedre at kunne håndtere følgerne af ildspåsættelserne den 7. april 1990."

Til gengæld, vurderer undersøgelsen, ville selv et udvidet syn og krav om brandøvelser, ikke have formået at udskyde første afgang med passagerer. Ildspåsættelserne ville ikke være blevet forhindret: 

"Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer." 

Den hårdeste kritik

Den hårdeste kritik handler dog om, at Søfartsstyrelsen tilsyneladende har lukket sig om sig selv i de efterfølgende år. For styrelsen har det tilsyneladende i højere grad handlet om at dække over egne svigt end at handle i offentlighedens tjeneste. 

Rapporten skriver: 

"Det ser ud til, at der cementerede sig en forståelse i Søfartsstyrelsen af, at styrelsen ikke havde pligt til at sørge for, at en passagerfærge, der var under renovering, havde ny besætning og skulle gå i fast rutefart fra dansk havn, blev kontrolleret inden første afgang med passagerer. Det blev styrelsens officielle holdning, og den blev ikke udfordret. Information og dokumentation, der stod i modsætning til denne holdning, blev over tid i det store hele filtreret fra." 

Inhabil siden 1991

Helt tilbage i 1991 konkluderede en officiel rapport, at Søfartsstyrelsen burde have gennemført en havnestatskontrol på færgen. Dermed var styrelsen pludselig blevet en anklaget part i sagen, der indtrådte såkaldt myndighedsinhabilitet. Alligevel fortsatte styrelsen med at rådgive regeringen og svare på borgerhenvendelser - også selv om henvendelserne forsøgte at afdække Søfartsstyrelsens mulige ansvar. 

Rapporten har således afdækket mere end 100 eksempler på, at styrelsen har sagsbehandlet på områder, hvor der var overhængende fare for at være inhabil.  

"Søfartsstyrelsen var, eller risikerede at være, inhabil i forhold vedrørende granskningsudvalgets kritik. Dette gjorde styrelsen ikke opmærksom på. Koblet med det skred i kommunikationen om kritikken, som vi har konstateret, skaber det en beklagelig tvivl om sagligheden i styrelsens sagsbehandling og ministerbetjening." 

Taskforce Scandinavian Star har også efterforsket de mange påstande, der har ment at kunne dokumentere, at flere personer har arbejdet på enten af holde de alvorlige brande i live eller sågar genantænde brandene i døgnene efter tragedien. Der har været påstande om mistænkelig adfærd fra besætningens side under branden ligesom der har været megen fokus på mulig sabotage af et hydraulikolierør, der angiveligt skulle have forårsaget en eksplosiv næring af branden. 

Taskforcen konkluderer dog i begge tilfælde, at der ikke er noget belæg for disse mistanker. 

Læs taskforcens rapport her.

Det kan på den baggrund konstateres, at ildspåsættelserne den 7. april 1990 ikke med sandsynlighed kunne være motiveret af at bringe Scandinavian Stars kaskoforsikring til udbetaling