23948sdkhjf

EMUC indlemmes som associeret partner i projekt MarChain

Samarbejdet skal være med til at udvikle forretningsklimaet i Østersøens maritime klynger.
MarChain  er et pilotprojekt, hvis fokus er på innovation og forretningsudvikling som et resultat af regionalt klyngesamarbejde i Østersøområdet. 

”Østersølandene ser Det Blå Danmark og EMUC´s virke, som et vigtigt element i udviklingen af forretningsklimaet i Østersøens maritime klynger,”  siger Steen Sabinsky, direktør i Europas Maritime Udviklingscenter efter mødet i Klaipeta i Litauen. 

Der er, som et resultat af MarChain samarbejdet, sat to udviklingsprojekter i gang. Det ene handler om ”Maritim Turisme” og det andet om ”Grøn Teknologi”.

”Landene omkring Østersøen kigger imod Danmark når det handler om udviklingen af grøn teknologi til den maritime sektor. Det Blå Danmark besidder et ”drive” og et fokus på at udvikle innovative løsninger til sektoren, og det vil de andre lande gerne høre mere om og lære af,” siger Steen Sabinsky.

EMUC´s direktør fortæller, at landene debatterede livligt ved mødet, og med mange konstruktive diskussioner om udfordringer og forretningsmuligheder ved udviklingen af grøn teknologi til fx skibsfarten. 

I forbindelse med mødet havde EMUC inviteret forretningschef for Dansk Teknologi (DT), Christian T. Lund med til Klaipede. 

Her præsenterede han DT´s BLUNOX SCR Systems, der fjerner NOx partikler fra skibenes udstødningsgas. Christian modtog mange spørgsmål og den efterfølgende debat om de teknologiske muligheder ift. mindskelse af SOx og NOx partikler i skibsemissioner, er et godt eksempel på, at det etablerede samarbejde mellem de nationale maritime klynger skaber rammerne for udveksling af best-practice, viden og nye forretningsmuligheder, til gavn for medlemmerne. 

Dagens store overraskelse var, da marketings- og salgsdirektør John Kristensen, fra Baltija Skibsbygning, tidligere ejet af APM Lindø, gav et blændende indlæg om skibsværftets muligheder indenfor udviklingen af grøn teknologi. John Kristensen pegede på, at med inspiration fra dansk managementkultur bygger og afleverer de i dag ”skibe til tiden, i rette kvalitet og efter specifikationen”. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078