23948sdkhjf

QE2 skal skrottes

Et kinesisk firma har købt den berømte atlantliner QE2, og den ventes solgt som skrot. Det skriver det britiske medie Daily Mail.
Engang var Queen Elizabeth 2 kendt som en af verdens sidste aktive passagerlinere. Den engelske dronning døbte selv skibet i 1969 forud for jomfrurejsen fra Southampton til New York.
 
Siden 2008 har QE2 ligget i Port Rashid i Dubai, hvortil virksomheden Istithmar havde bragt det efter at have købt skibet for 64 millioner pund.
 
Skibet skulle omdannes til et hotel med 1.000 værelser, hvilket dog siden blev skåret ned til 300 værelser. Et britisk konsortium ville bringe QE2 til London, hvor det skulle ligge ved siden af O2 Arena.
 
Men nu har i stedet et kinesisk firma ifølge Daily Mail købt skibet, og det betyder sandsynligvis, at det skal sælges som skrot.

”Det er en tragedie, fordi det betyder med stor sikkerhed, at QE2 bliver solgt som skrot. Vores investorer var parate til at give 20 mio. pund for selve skibet og yderligere 60 mio. pund for renoveringen og omkostningerne for at bringe skibet tilbage til England, siger Roger Murray fra konsortiet QE2 London ifølge Daily Mail.
 
Roger Murray vurderer, at skibets skrotværdi kan være op til 20 millioner pund.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078