23948sdkhjf

InCat-nybygning til Mols-Linien

Mols-Linien tager søsterskib til KatExpress 1 ind på 10-års bare boat charter fra maj næste år.
Med introduktionen i foråret 2013 af Hull 067, som KatExpress 1’s søsterskib i øjeblikket hedder, kommer Mols-Linien op på 20 daglige afgange mellem Aarhus og Sjælland. Hull 067, som får navnet KatExpress 2, øger samtidigt rederiets kapacitet med 65 procent.

”KatExpress superfærgerne er en helt ny generation af færger, og vi har fået utrolig positiv respons på KatExpress 1, som vi indsatte i maj 2012. Kunderne har som forventet taget rigtigt godt imod superfærgen, og det har bekræftet vores vision om at skabe unikke sejloplevelser for kunderne og sikre større kapacitet. Strategien er lykkedes. Vi har skabt en turnaround og er blevet den mest fleksible og effektive vej over Kattegat”, siger Mols-Liniens administrerende direktør Søren Jespersen.  

Ifølge Mols-Linien er det i løbet af det sidste halve år lykkedes rederiet at øge markedsandelen og antallet af overførte biler radikalt, og rederiet oplever en stadig stigende efterspørgsel på især afgange morgen og eftermiddag. Mols-Linien har allerede nu overhalet indenrigs-flytrafikken, og med to store katamaraner i pendulfart på Kattegat forbedrer Mols-Linien sin position som forbindelsesled mellem landsdelene markant.
 
Hull 067 er bygget på spekulation af værftet InCat, som altså nu har sikret en foreløbig 10-års beskæftigelse af nybygningen.

Arrangementet betyder samtidigt, at Mols-Linien får mulighed for at integrere særlige ønsker i skibets indretning. Bl.a. bliver passagerkapaciteten neddroslet med et par hundrede i forhold til søsterskibet KatExpress 1. Dermed får Mols-Linien mulighed for at få væsentlige bedre cateringssalgsområder på KatExpress 2 - end på KatExpress 1 - svarende til områderne på rederiets ældre Max Mols, som fortsætter i drift efter introduktionen af nybygningen.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079