Nytårshilsen fra Foreningen til Søfartens Fremme
Peter Bjerregaard, formand for Foreningen til Søfartens Fremme.
Som formand for Foreningen til Søfartens Fremme vil jeg gerne ønske alle medlemmer, læsere, bidragsydere og forretningsforbindelser et rigtig godt nytår.
I 2013 var der fortsat høje forventninger til, at både verdensøkonomien og det internationale fragtmarked kunne bevæge sig ud af dødvandet i 2014. Sådan skulle det ikke gå. 2014 blev også for Det Blå Danmark et turbulent år med mange skuffelser. Ikke desto mindre har den danske handelsflåde aldrig tonnagemæssigt været større, et vidnesbyrd om, at der i Danmark er et spændende og dynamisk shippingmiljø til gavn for hele Det Blå Danmark.
Foreningen til Søfartens Fremme har en ambition om også fremover at være en del af dette miljø, og ser det som sin fornemste rolle at bidrage til, at Det Blå Danmark bliver nærværende i alle kredse af det danske samfund. Som led heri har Foreningen i 2014 igen overtaget driften af bladet Søfart og de hertil knyttede digitale servicetilbud. Sigtet er ikke blot at styrke Søfarts rolle som det medie, der uddyber og giver baggrund for nyhederne, men også at bringe mere medlemsnyt. Udviklingen har været i gang siden maj, og vi håber, at bladet på den baggrund vil få endnu større opbakning fra nye medlemmer og annoncører.
Foreningen vil fortsætte sine aktiviteter i henseende til at udbrede kendskabet til Det Blå Danmark blandt de unge. Skoleforedrag og messer vil være en vigtig del af aktiviteten, og tillige vil Foreningen sammen med rekrutteringskampagnen World Careers vurdere mulighederne for, om et endnu bedre og mere effektivt samarbejde kan skabe bedre gennemslagskraft over for de unge. Som en ny aktivitet vil vi tilbyde flere foredrag og arrangementer rundt i landet, ikke mindst til vore medlemmer. Der ligger mange udfordringer i de nye aktiviteter, som kan ses i forlængelse af f.eks. Foreningens deltagelse i Tall Ships' Races i Esbjerg og Danish Maritime Days i 2014.
En betingelse for succes vil fortsat være opbakning fra såvel frivillige som økonomisk støtte fra forskellig side. I den forbindelse vil jeg rette en stor tak til de fonde og organisationer, der har ydet økonomisk støtte tll vore aktiviteter, men også til vore mange foredragsholdere, medarbejderne i Foreningen til Søfartens Fremme og ikke mindst til den travle og energiske stab af medarbejdere på bladet Søfart. Tillige en tak til Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der er Foreningens protektor samt Foreningens bestyrelse.
Rigtig godt nytår og tak for samarbejdet i 2014.
Peter Bjerregaard