Senior kaptajn til Danmarks flinkeste færgerederi
Samsø Rederi mangler to stk. senior kaptajner, og hvis du er en engageret skibsfører med erfaring fra den skandinaviske færgebranche, så kan roret blive dit!
Et lille rederi – et stort aftryk
Samsø Rederi er intet mindre end livsnerven for Samsø.
De to færger tæller Ro-Pax færgen Prinsesse Isabella og hurtigfærgen Lilleøre, som til sammen har mere end 7.000 afgange om året, hvorpå ca. 540.000 passagerer, 180.000 biler og 10.000 lastbiler bliver fragtet sikkert fra Sælvig til Hou eller Aarhus – og retur.
Ejeren er Samsø Kommune, men rederiet er drevet som en selvstændig enhed, og derfor nyder man godt af fordelene ved både at være en del af en større organisation og samtidig have kort fra tanke til handling.
Teamet tæller i dag 60 dedikerede medarbejdere, men der mangler pt to: Dig og den anden nye senior kaptajn!
Dine arbejdsopgaver – helt konkret
Som en del af ledergruppen kommer du sammen med den nye direktør og din tætte senior kaptajn kollega til at sætte rammerne for den nautiske afdeling, og du bliver det faste bindeled mellem landsorganisationen og det nautiske personale ombord.
Du får en vigtig opgave i at støtte og coache både skibsførere og overstyrmænd, og det bliver også dig, som sætter retningslinjerne og sikrer, at driften udføres i overensstemmelse med aftalte politikker, budgetter og maritime reguleringer.
Derudover kan du se frem til følgende arbejdsopgaver:
- Løbende gennemgang af rederiets ISM og andre Rederi-procedurer for at sikre best practice
- Overordnet ansvar for DPA-rollen og koordinering af interne og externe audits
- Sikre implementering af Cyber Security policies ombord
- Ansvar for at dækkets vedligehold implementeres i skibenes PMS (Sertica)
- Budgetansvar for nautiske konti samt skibspersonel herunder vagtplanlægning og timeforbrug
- Ansvar for overenskomstmæssige forhold for sejlende personel
- Tjenestegøre som skibsfører på rederiets to færger
Nærværende nautisk ledelse
Du er både købmand, sømand og medarbejdernes mand (eller kvinde!)
Du motiveres af at tage ansvar og kan se dig selv i en lille organisation med kort afstand til ledelsen og mulighed for at udvikle såvel rederi som ny tonnage fremover. Du er naturligvis skibsfører med ledererfaring fra den skandinaviske færgebranche, hvorfor du kommer med en stor forståelse for ISM og kendskab til maritim lovgivning og regulering.
Som person er du kendetegnet ved dit gode humør og store engagement. Du interesserer dig for andre mennesker og er både nærværende og kommunikerende på alle arenaer – til kolleger, gæster, leverandører, myndigheder og ikke mindst de mange samsinger, for hvem rederiet og færgerne er af stor betydning for deres hverdag. Derfor når du igennem med dit budskab, sætter retning, får opbakning og når vigtigst af alt sikkert i havn hver gang.
Samsø rederi lever af glade gæster, og hvor sejlturen til og fra øen er en positiv oplevelse. De to nye senior kaptajner skal derfor fortsætte den gode udvikling, der er sat i gang, samt vedligeholde og udbygge det serviceorienterede mindset hos personalet ombord på Prinsesse Isabella og Lilleøre.
Kan du det, så glæder vi os til at høre fra dig!
Interesseret?
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her.
Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.
Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.