23948sdkhjf

MSC overvejer atomkraft

Vejen dertil er dog ikke lige til, påpeger forsikringsselskab

MSC overvejer atomkraft på rejsen mod bæredygtig skibsfart.

Det skriver Finans.dk på baggrund af en artikel fra Shippingwatch.

Meldingen kommer fra MSC's executive VP for maritim politik og regeringsanliggender, Bud Darr, der fortæller, at rederiet er ved at undersøge brug af atomkraft. Dog er det ikke en let farbar vej, understreger han. 

- Fra et teknisk perspektiv er det helt sikkert værd at se nærmere på og overveje det seriøst for branchen som helhed. Men jeg ved ikke, om det vil være gangbart politisk, eller om der kan være lovgivning på plads, før man er i mål med de tekniske løsninger, siger Bud Darr i et interview med Shippingwatch. 

MSC har tidligere satset på LNG og har aktuelt 22 fartøjer drevet af LNG. Containerrederiet har en ambition om 125 dual-fuel skibe i 2027.

Nu undersøges atomkraftteknologi som mulighed for at reducere CO2-udledninger og opfylde miljøkrav. Atomkraft kan producere energi uden direkte CO2-udledning, men medfører udfordringer som sikkerhed og affaldshåndtering.

Derfor er en række forsikringsselskaber også varsomme med at klappe i hænderne. Herfra udtrykkes der bekymring om tekniske og regulatoriske udfordringer ved at integrere atomkraft i skibe, foruden risiko for ulykker og miljøkonsekvenser.

Tony Paulsen, der er chef for Asien-forretningen hos søforsikringsselskabet West of England, anerkender, at teknologien har et kæmpe potentiale, fordi den er billigt, langtidsholdbar og fylder mindre i lastrummet. 

Men, tilføjer han. 

- Hvis en terrorist kommer ombord og vikler en bombe rundt om reaktoren og detonerer den, vil man have en meget alvorlig nuklear hændelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058