23948sdkhjf

CMP fik besøg af store møllefundamenter fra Bladt Industries

HAVNE: Malmø-enden af Copenhagen Malmo Port (CMP) har ageret mellemstation for to pramme, der var på vej fra Lindø Industripark til havmølleparken Baltic 2 med nye fundamenter.
Normalt syner fundamenterne til havvindmøller ikke af så meget oven vande. Men det gjorde en sending på ni fundamenter fordelt på tre lastpramme, da de gæstede CMP på vej til deres destination i Østersøen, skriver havnen på sin hjemmeside. 

Havnen forventer snart besøg af flere af de specielle gæster, idet Bladt Industries skal levere i alt 41 gitterfundamenter og 39 såkaldte monopæle til den tyske havpark Baltic 2.
 
Grunden til at man har benyttet Malmø som mellemstation er, at fundamenterne er for tidligt ude, så at sige. Det vil sige, at man endnu ikke er klar til at opstille fundamenterne på havparken, så CMP regner med, at man kan have dem liggende i en måneds tid, oplyser havnen. 

Baltic 2 opføres af tyske Baden-Württemberg AG syd for Kriegers Flak, hvor der også skal opføres en dansk havpark.

Overskrider maksimal dybde

Grunden til at Bladt Industries leverer fundamentpakken som delvist gitterfundamenter og delvist monopæle er, at dybden på parken sine steder overskrider den maksimale dybde for monopæle på 35 meter, hvorfor man må benytte de større og dyrere gitterkonstruktioner.

Havparken forventes klar til installation af den første ”topmølle” ultimo august i år.
 
CMP kan i øvrigt også fortælle, at man på havnen i Malmø har ladet installere et helt nyt vaskeanlæg til containere. De bliver nemlig ofte grisset noget til undervejs i logistiksystemerne, ikke mindst når de fragtes over landevejene, når det er årstid for muddersprøjt etc.

Servicecenteret i Malmø kan også tilbyde reperation og vedligehold af både almindelige containere og reefere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065