23948sdkhjf

Ny aftale mellem Blue Water og Smyril Line

SHIPPING: Færøske Smyril Line tilbagetager ansvaret for befragtning af ruten ud fra Hirtshals til de nordatlantiske øer. Den nye aftale sker, efter at Smyril Line er kommet tilbage på ret køl.
Det færøske rederi Smyril Line og det danske transportfirma Blue Water Shipping har siden 1999 haft et tæt samarbejde omkring transport og logistik mellem Færøerne, Island og resten af verden.

Blue Water Shipping blev involveret i Smyril Line i forbindelse med, at det færøske rederi havde svære økonomiske problemer, som blandt andet opstod, efter at rederiet havde fået bygget dets nuværende færge 'Norröna' tilbage i 2003.

Derfor oprettede de to selskaber i 2005 det fælles Smyril Blue Water til at varetage fragtdelen. I 2006 blev selskabet dog overtaget 100 pct. af Blue Water Shipping, som siden har haft en aftale med Smyril Line om befragtningen af 'Norröna', der sejler mellem Danmark, Færøerne og Island.

Tilbage til model fra 2005

Siden er det imidlertid lykkedes Smyril Line at få vendt forretningen med pæne økonomiske resultater i de seneste år. Derfor oplyser de to selskaber i dag tirsdag 13. januar, at Smyril Line tilbagetager ansvaret for fragtkapaciteten på 'Norröna'.

Blue Water Shipping fortsætter dog som samarbejdspartner og skal levere transport- og logistikydelser fra og til 'Norrönas' danske ansløbshavn, Hirtshals, og resten af verden. Dermed er de to selskaber grundlæggende gået tilbage til den samarbejdsmodel, der eksisterede fra 1999 til 2005.

I forbindelse med den nye aftale overtager Smyril Line Blue Water Shippings nuværende medarbejdere og kontor- og lagerfaciliteter i Torshavn og Seydisfjordur. De to selskaber vil dele lokation i Reykjavik, hvor en del af de nuværende Blue Water Shipping-medarbejdere overgår til Smyril Line.

Læs også:
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079