23948sdkhjf

Ny form for tilsyn med passagerskibe

FÆRGER: Søfartsstyrelsen syner fra årsskiftet alle danske passagerskibe på en ny måde, der i højere grad involverer besætningen og det daglige sikkerhedsarbejde.
I samarbejde med en række passagerskibsrederier har Søfartsstyrelsen udviklet en ny måde at syne passagerskibe på. Projektet er netop blevet evalueret, og de involverede rederier og besætninger har taget godt imod den nye synsmetode. Det oplyser Søfartsstyrelsen i forbindelse med lanceringen af den nye måde at føre tilsyn på.

”Vi er glade for dialogen med Søfartsstyrelsens inspektører, da det involverer hele besætningen. Rapporten er brugbar og giver mening. Det er positivt hele vejen,” siger nautisk inspektør i Rederiet Færgen, Vivi Nielsen.

Den tekniske del af synet vil være som hidtil, men fremover bliver der også lagt vægt på, hvordan skibene arbejder med sikkerhed til daglig. Det betyder, at en større del af besætningen vil blive delagtiggjort i synet, fordi skibsinspektørerne drøfter sikkerhed om bord med det enkelte besætningsmedlem. Efterfølgende sender Søfartsstyrelsen en tilbagemelding, som rederiet kan bruge fremadrettet.

Godt for sikkerhedskulturen

Synschef hos Søfartsstyrelsen, Lars G. Nielsen, forklarer, at den nye måde at syne på kan være med til at puffe til sikkerhedskulturen og sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede på skibet.

”Hidtil har vi haft fokus på, at skibets udstyr og papirer var i orden. Det skal vi selvfølgelig blive ved med, men den nye praksis indebærer, at vi inddrager et bredere udsnit af besætningen og får mulighed for at drøfte sikkerheden om bord med den enkelte,” siger Lars G. Nielsen.

Det nye passagerskibssyn indebærer samtidig, at fornyelsessyn, MLC-syn, ISM-audit og i visse tilfælde ISPS-syn bliver lagt sammen til ét syn. Rederiet vil inden synet modtage et orienteringsbrev fra Søfartsstyrelsen.

FAKTA
Skibe, som er omfattet af den nye synsmetode, er:

Passagerskibe
Passagerskibe som sejler i havneområder eller indsøer
Vikingeskibe som medtager mere end 12 passagerer
Skibe til særlige formål som medtager mere end 12 passagerer

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078