23948sdkhjf

Ny maritim HF ser dagens lys

Holbæk bliver centrum for maritim ungdomsuddannelse fra 2025

Fra august 2025 bliver det muligt for unge at tage en HF-uddannelse med maritimt indhold på Stenhus Gymnasium i Holbæk. 

Den nye uddannelse er resultatet af et samarbejde mellem gymnasiet og en række maritime partnere, der bidrager til uddannelsens faglige indhold.

Uddannelsen er struktureret som en almindelig 2-årig HF, men inkluderer en særlig maritim fagpakke.

Denne fagpakke omfatter maritime aktiviteter såsom sejlads, skibsbaseret undervisning og besøg på maritime uddannelsesinstitutioner. Derudover indgår fag som biologi og fysik på henholdsvis B- og C-niveau.

Det oplyser Danske Rederier i en pressemeddelelse.

- Det er en rigtig god nyhed, at der nu kommer en maritim HF på Sjælland. Der findes allerede et levende maritimt miljø i Holbæk, så det er helt oplagt at etablere en maritim ungdomsuddannelse lige netop her, udtaler Anne Windfeldt Trolle, direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier.

Blå arbejdskraft

Initiativet ses som et vigtigt skridt i retning af at sikre fremtidens maritime arbejdskraft. 

Virksomheder skriger samstemmende på flere unge til branchen for at opretholde Danmarks position som førende søfartsnattion.

Håbet er, at den nye maritime HF bliver en indgangsport til det maritime erhverv.

Dampskibsselskabet Norden har doneret 2.250.000 kr. til den maritime HF, fordelt over de næste tre år.

Maritim HF i Holbæk

  • Uddannelsen er udviklet i samarbejde med en række lokale og nationale partnere.
  • Lokalt samarbejdes der med Kystliv, Nationalmuseets Skibe, maritim 10. klasse, maritim FGU samt Holbæk kommune. På nationalt plan indgår Danske Rederier, Synergy Group, Svendborg Søfartsskole, Georg Stage og A/S Dampskibsselskabet Orients Fond i samarbejdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063