23948sdkhjf

Danmarks Rederiforening har ansat ny kommunikationschef

PERSONALIA: Med ansættelsen af Kim Ege Møller har Danmarks Rederiforening fundet afløseren for Sofie Rud, der i november fratrådte for at blive Børsen-korrespondent i New York.

Danmarks Rederiforening meddeler i en pressemeddelelse, at de med virkning fra 1. februar har ansat Kim Ege Møller som ny kommunikationschef. Han kommer til rederiforeningen fra en stilling som chef for Corporate Communication hos kommunikationsbureauet Mannov.

 

Kim Ege Møller, 42 år, er uddannet journalist med en fortid på dagbladet BT samt tv-kanalerne TV2 og TV3. Han har de seneste 15 år arbejdet inden for strategisk kommunikation, intern kommunikation og PR. De seneste fire år hos Mannov.

 

Danmarks Rederiforenings direktør, Anne H. Steffensen, siger i anledningen, at hun er meget tilfreds med udvælgelsen, og at Kim Ege Møller sammen med resten af rederiforeningens kommunikationsteam vil bidrage til at skabe endnu større synlighed omkring Det Blå Danmark generelt og Danmarks Rederiforenings virke mere specifikt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085