23948sdkhjf

Mærsk-boreskib står ledigt efter droppet option

Ritzau Finans: Maersk Drillings kunde udnyttede ikke sine optioner på 'Maersk Venturer', og dermed står det næsten nye boreskib nu ledigt.
'Maersk Venturer' blev leveret fra Samsung-værftet i Sydkorea i september 2014 og gik også i de første måneder ledigt.

I december og januar har boreskibet været udlejet til franske Total på et oliefelt i malaysisk farvand, men efter de 45 dages borearbejde har Total valgt ikke at
udnytte de to gange 20 dages optioner, selskabet havde.
 
Dermed har Maersk Drilling nu to enheder – 'Maersk Venturer' og boreriggen 'Maersk Endurer' – i lediggang. I de kommende måneder bliver endnu et kontraktløst boreskib leveret fra værftet i Sydkorea, mens riggen 'Maersk Resilient's kontrakt med Conocophillips udløber.

Ni ud af 23 mangler arbejde
 
Alt i alt var omkring 20 pct. af Maersk Drillings borekapacitet ifølge Ritzau Finans' beregninger blanke i ordrebogen, da 2015 begyndte. Billedet er ikke ændret meget siden da, og ni af de 23 rigge og skibe i den lyseblå flåde mangler arbejde for enten dele af eller hele året.
 
En opbremsning i olieselskabernes investeringslyst har ramt rigbranchen hårdt, og selskaberne kan ikke længere vælge og vrage blandt tilbuddene, som det ellers var tilfældet for kun få år siden.

Slut med frit valg på alle hylder
 
Mærsk-selskabet har i mange år foretrukket lange, sikre kontrakter frem for kortere kontrakter, selv om sidstnævnte har haft potentiale for højere dagsrater. Men nu om dage er den beslutning ikke i samme grad i Maersk Drillings hænder.
 
"Den valgfrihed til at vælge frit på alle hylder, det er bare ikke realiteten. Det er ret få investeringsprogrammer, der kommer ud (fra olieselskaberne, Red.), så det handler om at gå efter de muligheder, der er. Det er realiteten," sagde Michael Harboe-Jørgensen, strategichef
i Maersk Drilling, til Ritzau Finans i januar.
 
I 2014 havde Maersk Drilling tæt på alt udsolgt, da kun et fåtal af rigge gik ledige i kortere perioder.
 
/ritzau/FINANS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078