Viking vil markedsføre selvsejlende redningsflåde-hybrid på Miami-messe
KRYDSTOGT: Viking Life-Saving Equipment sætter fokus på sin Lifecraft-enhed på verdens største krydstogtmesse – Cruise Shipping Miami.
Miami-messen har traditionelt mange danske deltagere på både udstiller- og besøgssiden, og en af dem er igen i år Viking Life-Saving Equipment fra Esbjerg, der har valgt at sætte fokus på sin nye redningsbåd/redningsflåde-hybrid Lifecraft, der er decideret udviklet til at servicere krydstogtmarkedet.
For både destinationer, værfter, underleverandører, logistikudbydere og andre interessenter er Cruise Shipping Miami lidt det samme som SMM i Hamborg er for andre grene af skibsfarten. Stedet man skal være med, hvis man vil møde de rigtige kontakter. Og se det nyeste inden for alt fra ekstrem luksus over destinationer til ny teknik.
Lifecraft blev første gang præsenteret for halvandet års tid siden, men nu er Viking klar til at give den hovedrollen på sin stand i Miami. Her håber man, at Lifecrafts fordele som sikkerhedsmæssig topklasse med store pladsbesparende muligheder vil gøre den tillokkende for især nye krydstogtprojekter, men også som muligt retrofit-element.
Fire-i-een
Lifecraft er som udgangspunkt verdens eneste selvsejlende redningsflåde. Det er den egenskab, Viking håber vil tiltrække interesserede, idet relativt få systemer om bord på et skib kan erstatte de omfangsrige systemer af redningsflåde og redningsbåde, der er typiske for skibene i dag. Pladsbesparelsen kan, især for så vidt angår nybygninger, i stedet udnyttes til ekstra kahytskapacitet etc.
Der er dog principielt ikke noget til hinder for, at rederier, der påtænker at ombygge eller renovere enheder, kan få installeret Lifecraft-enheder. Viking skal dog nok ikke satse på, at et salgsargument for Lifecraft bliver, at det kan erstatte skibenes tendere, der ved siden af deres daglige pendlerfunktion også udgør en del af skibenes sikkerhedssystem.
Én Lifecraft-enhed kan medtage 200 personer og drives af fire ombordværende motorer, der ”følger med ud", når et system sættes i vandet. Et komplet system kan bestå af op til fire Lifecraft-enheder pr. udsætningsenhed – der så igen kan adderes op efter ønske og behov. En udsætningsenhed kan altså rumme plads til 800 personer og ikke optage stort mere plads end én redningsbåd.