Alfa Laval forventer stigende interesse for scrubbere
ECA: Scrubber-producenten Alfa Laval forventer, at virksomhedens scrubbere vil stige i popularitet, siger salgschef Rene Diks til World Maritime News.
På baggrund af Alfa Lavals ordrebog vurderer mediet World Maritime News (VMN), at scrubber-løsninger er de mest populære til at rense udstødningsgasser blandt ro/ro- og krydstogtrederier.
”Vi forventer en fortsat god efterspørgsel efter Pure SOx (Alfa Lavals scrubber-serie), nu hvor rederne kan begynde at se forskellen mellem regningerne på heavyfuel og marinegasolie,” siger Rene Diks, salgs- og marketingmanager for Exhaust Gas Cleaning hos Alfa Laval, til WMN.
Præsenterer inline-scrubber i 2015
Han forklarer, at selvom olieprisen er faldet, er prisforskellen mellem heavyfuel og marinegasolie stadig omtrent den samme.
”Det resulterer i en god business case for mange skibe,” siger Rene Diks til WMN.
Han oplyser desuden, at Alfa Laval i løbet af 2015 vil lancere en inline-version af sin scrubber – en løsning, som Wärtsilä allerede har præsenteret, og som angiveligt er væsentlig mere kompakt end de traditionelle scrubber-løsninger.
”Det første system vil snart blive testet om bord, og det komplette salg begynder i starten af fjerde kvartal 2015,” siger Rene Diks til WMN.
Læs mere:
Danske aktører skyder ny tvivl om scrubberes miljørigtighed ned
Stena Line har endnu ikke valgt ECA-retning efter aktuel scrubber-ordre hos Wärtsilä
DFDS scrubber-investeringer hænger sammen trods olieprisfald