23948sdkhjf

Kinesiske OOCL bestiller seks 20.000 TEU-skibe til færdiggørelse i 2017

EKSPANSION: Det kinesiske rederi OOCL meddeler onsdag morgen, at det hos sydkoreanske Samsung Heavy Industries har bestilt seks 20.000 TEU-skibe til færdiggørelse i 2017.
Det kinesiske rederi Orient Overseas Container Line (OOCL) meddelte onsdag morgen fondsbørsen i Hongkong, at det med seks 20.000 TEU-skibe vil foretage sin første større flådeekspansion i fire år. Skibene skal fremstilles hos den sydkoreanske værftsvirksomhed Samsung Heavy Industries og forventes færdige i 2017. Det skriver South China Morning Post. 

Prisen på ordren vil sammenlagt blive 951,6 mio. dollars, med 158,6 mio. dollars fordelt på hvert af de seks skibe. 70 pct. af prisen vil blive finansieret via banklån, mens de resterede 30 pct. kommer fra intern finansiering. 

De seks nye 20.000 TEU-skibe bringer OOCL ind i en forholdsvis lille gruppe af rederier med skibe af den størrelse. Da Maersk Line i 2011 bestilte sine tyve 18.000 TEU Tripple-E-skibe, var der tale om det første rederi med skibe af den størrelse, men andre er siden fulgt efter.

De andre selskaber, som inden for de seneste to år har bestilt eller leaset skibe på mellem 18.000 TEU og 20.000 TEU, er CMA CGM fra Frankrig, Mediterranean Shipping fra Schweiz, Mitsui OSK Lines fra Japan, Evergreen fra Taiwan, China Shipping Container Lines fra Kina, og nu altså også OOCL.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057