23948sdkhjf

Søfartsstyrelsen frikendes for inhabilitet i Scandinavian Star-sagen

Regeringen afviser kritik af styrelsens dobbeltrolle

Nyt regeringsnotat frikender Søfartsstyrelsen for inhabilitet i sagen om den manglende kontrol af færgen 'Scandinavian Star'.

Det skriver Politiken.  

Spørgsmålet er, hvorvidt en af de mest tragiske hændelser i dansk søfartshistorie kunne være afværget, hvis det danske søfartsmyndighed havde undersøgt sikkerhedsforholdene på færgen, inden den gik i drift. 

Og hvorvidt Søfartsstyrelsen rent faktisk var forpligtet til at besigtige sikkerhedsforholdene på den Bahamas-indregistrerede færge. 

Færgebranden i 1990 kostede 159 mennesker livet, og der har siden været mange spørgsmål om sikkerhedshåndteringen og ansvaret. 

Der er tale om et svar på spørgsmål stillet af flere forskellige MF'ere. 

I svaret konkluderes det, at styrelsen ikke var inhabil, da den gennem mere end tre årtier rådgav ministre og svarede på spørgsmål fra Folketinget og borgere om Scandinavian Star-katastrofen. 

Frikendelsen møder dog kritik fra både juridiske eksperter og politikere, der mener, at styrelsen har haft en problematisk dobbeltrolle. 

Kritikerne peger på, at Søfartsstyrelsen både har haft til opgave at regulere og kontrollere sikkerheden på færgerne, samtidig med at den har været rådgiver for regeringen. Dette har ifølge kritikerne skabt en situation, hvor styrelsen kunne have haft en interessekonflikt, og været mere interesseret i at frikende sig selv end at svare uvildigt på spørgsmålene fra politikere end borgere. 

Politiken har forelagt notatet for formanden for Scandinavian Star Task Force, professor, dr.jur. Kristina Siig. Det får hende ikke til at ændre vurdering. Hun fastholder, at »Søfartsstyrelsen var inhabil i en række tilfælde«.

- Der er intet i notatet, der giver os anledning til at genoverveje vores konklusioner. Vi vurderer, at Søfartsstyrelsen har en partslignende status, fordi det netop handler om, at styrelsen selv svarer på den kritik, der er rejst mod den. Og så skal styrelsen tage stilling til, om den er inhabil, og det har styrelsen ikke gjort, siger Kristina Siig til Politiken. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079