23948sdkhjf
Del siden
Job

Supply Chain Specialist

Har du erfaring med produktionsplanlægning og god forståelse for supply chain processer, og vil du være med til at sikre et planlægningsflow af høj kvalitet i en global virksomhed, som er på forkant med fremtidens bæredygtige teknologier? Så er det muligvis dig, vi søger!

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Til afdelingen Purchasing & Planning søger vi en kollega, der bliver det koordinerende led mellem afdelinger for at sikre levering til kunderne. Samtidig vil du være med til på tværs af organisationen at styrke samarbejdet og processerne ud mod både leverandører og kunder. 
 Stillingen:
Du kommer til at hjælpe med planlægning af produktionen og i samarbejde med Indkøb sikre du, at varerne er tilgængelige inden produktionsstart - dette med udgangspunkt i styklister og vareflowet igennem supply chain.

Det er desuden
væsentligt, at du har fokus på hele forsyningskæden og kan se optimeringsmuligheder i processen omkring produktionsplanlægning. I rollen vil du være med til at videreudvikle processer og systemer i Supply Chain-funktionerne og sikre, at vi som virksomhed står rustet til at tage de næste skridt på vores vækstrejse. 

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Bidrage til planlægning, disponering og rettidig eksekvering af salgsordre
  • Være med til at gennemføre Supply Chain tiltag med udgangspunkt i Engineering Change Request (ECR) 
  • Bidrage med data og information til ny tværorganisatorisk Sales & Operations proces (S&OP)
  • Deltage i tværorganisatoriske projekter, med fokus på at øge kundetilfredshed gennem optimering af forsyningskæden og interne processer
  • Supportere vores nye produktionssite i Korea
  • Supportere og bidrage til stamdata forbedringer

Stillingen er baseret på 37 timer og refererer til Supply Chain Manager og din daglige base vil være i Hedensted.

Faglige kvalifikationer:
Vi søger en kandidat med en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for produktionsplanlægning og Supply Chain eller nogle års erfaring fra en lignende stilling. 

Du har gode IT-færdigheder inden for MS Office pakken, og kendskab til Navision vil være en fordel. Du er flydende på dansk og kan begå dig skriftligt og mundtligt på engelsk.                              

Har du erfaring med procesudvikling fra en ordreproducerende virksomhed vil det være en fordel. Vigtigst er det, at du har en god forståelse for hvordan man optimerer processer og arbejder med kundeordrer.  

Du er i stand til at bidrage med nye ideer og løsninger til at forbedre vores Supply Chain funktion. 

Personlige kvalifikationer: 
Den ideelle kandidat er erfaren og passioneret omkring arbejdet med Supply Chain aktiviteter og evner at forstå, udfordre og udvikle Supply Chain-processer både internt og eksternt. 

Du har en analytisk tilgang til problemløsning og skal være i stand til at planlægge, drive og gennemføre analyser selvstændigt og involvere andre funktioner for at skabe fælles resultater. Der vil være mange snitflader i organisationen og derfor er det vigtigt, at du er god til at opbygge relationer og arbejde med forskellige typer af mennesker. 

Som person er du udadvendt, ansvarsbevidst og har en høj omstillingsevne. Du arbejder struktureret, detaljeorienteret og evner at skabe overblik over og formidle komplekse problemstillinger. Du er proaktiv, målrettet og trives i en hverdag med mange deadlines og et højt aktivitetsniveau.  

Vi tilbyder:
En spændende stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et inspirerende, dynamisk og højtydende arbejdsmiljø. Vi vægter ansvar, bæredygtighed, kvalitet og innovation højt. Vi har en god stemning i virksomheden, og alle er klar til at hjælpe, når der er behov for det. 

Vi kan love gode relationer og imødekommende kolleger. Vi driver Eltronic FuelTech med en typisk nordisk ledelsesfilosofi i en moderne og flad organisation. Vi sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt. Derudover værdsætter vi gensidig respekt, stoler på individuelle kompetencer, og har høj tillid til den enkeltes dømmekraft. 

Du bliver en del af en innovativ og velrenommeret virksomhed, hvor produkterne og løsningerne er kendt for deres høje kvalitet. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, god work/life balance, mulighed for hybrid arbejde, når det giver mening, god kantine, aktiv personaleklub og en alsidig og fleksibel hverdag i samarbejde med engagerede kollegaer. 

Eltronic FuelTech:
Eltronic FuelTech er den del af Eltronic Group. Vi udvikler innovative løsninger til den maritime sektor, som bl.a. gør det muligt for skibe at sejle på alternative og mere miljøvenlige brændstoffer såsom LNG, LPG, Ethan, Metanol og Ammoniak. 

Eltronic FuelTech beskæftiger over 150 medarbejdere som et selvstændigt selskab i Eltronic Group koncernen, der har over 1500 engagerede medarbejdere i forskellige søsterselskaber. 

                                                                                                                                       

 

 

Eltronic Fueltech A/S
Kilde Allé 4
8722 Hedensted
Danmark

Sådan ansøger du

Spørgsmål og ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Supply Chain Manager Alex Thygesen Hansen på telefon +45 44 14 34 53 eller mail athx@eltronicfueltech.com 

Send din ansøgning snarest muligt og senest den 16. marts 2025. Vi lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette profil. 

Søg job

Send til en kollega

0.063