23948sdkhjf

Øresundslinjen opsætter ladestandere ombord

Rederiet tager nyt redskab i brug i konkurrencen om bilisterne

Det stigende antal el-biler har fået Øresundslinjen, tidligere Forsea, til at installere bil-ladere ombord på sine færger, der sejler på ruten Helsingør-Helsingborg.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Molslinjen A/S, som købte det Helsingborg-baserede Øresundslinjen i efteråret 2022.

Rederiet slutter sig dermed til et stigende antal, der både herhjemme og i udlandet vil tækkes den stadig voksende andel af elbil-ejere. I Danmark kan man i forvejen oplade bilen på Bornholmslinjens hurtigfærger, og Scandlines har for flere år siden udstukket samme ambition for ruter mellem Danmark og Tyskland som led i konkurrencen med den kommende Femern-tunnel.

På Helsingør-Helsingborg-ruten er der installeret fire standere på hver af de to batteridrevne færger 'Tycho Brahe' og 'Aurora', hvilket giver plads til at oplade otte biler på hver afgang. Laderne har ifølge rederiet så kraftig spænding, at en man kan tanke en fuld opladning på 20 minutter.

De to batteridrevne færgers batterier lades ifølge rederiet kun op med strøm fra vedvarende energiformer.

Kommenter artiklen (5)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079