Scandlines blev presset til at give oplysninger om store kunder
Skattestyrelsen gik alt for vidt, da myndigheden tvang Scandlines til at afgive oplysninger om en stor gruppe kunders køb i to grænsebutikker.
Det hævder rederiet i en retssag, der mandag behandles ved Københavns Byret.
Aktionen var rettet mod kunder, der var tilmeldt Scandlines' særlige fordelsprogram, som kaldes Smile. Skattestyrelsen forlangte at få besked om transaktioner vedrørende Smile-kort, som var blevet brugt til større indkøb i bestemte perioder.
Rederiet blev sat under pres. Hvis ikke selskabet rykkede ud med oplysningerne senest 5. januar 2021, vankede der daglige bøder på 25.000 kroner, hed det i et påbud.
Men påbuddet var ugyldigt. EU's charter om grundlæggende rettigheder, momsloven og også reglerne om databeskyttelse blev tilsidesat, mener rederiets advokat, Jakob Skaadstrup Andersen.
- Alle har sympati for den samfundsopgave, Skattestyrelsen er sat i verden for at løse, men målet helliger ikke midlet, siger han i retsmødet.
Her forlanger han, at retten underkender påbuddet, og at Skattestyrelsen får ordre om at slette og tilbagelevere de modtagne oplysninger.
Normalt afgøres civile retssager i byretten af en enkelt dommer, men bag podiet sidder der på grund af sagens principielle karakter tre kappeklædte jurister.
Dommerne får af advokat Jakob Skaadstrup Andersen at vide, at truslen om daglige bøder, der endda kunne stige, var skudt langt over målet. Hvis Scandlines ikke havde makket ret, ville man indtil nu skulle have betalt cirka 20 millioner kroner.
Men i øvrigt præsenteres de for, hvad advokaten selv betegner som "otte fuldgode grunde" til at fastslå, at påbuddet var ugyldigt.
Den nødvendige lovhjemmel var ikke til stede. Der manglede også en klar beskrivelse af formålet. Påbuddet henviste til momsloven, men siden blev oplysningerne næsten udelukkende brugt til at opkræve punktafgifter.
Problemet med myndighedernes fisketur og krav om at få oplysninger om de mest ivrige fordelskunder er ifølge advokaten desuden, at det var alt for generelt.
- Der er kun en meget snæver hjemmel til at kræve oplysninger om ikke-identificerede personer, siger advokaten.
Ved påbuddet fik Skattestyrelsen adgang til oplysninger om 338 kunder, der havde købt stort ind i de to bordershops, som drives af Scandlines' tyske selskaber i henholdsvis Puttgarden og Rostock. Siden blev der rejst krav mod 210 borgere om betaling af punktafgifter.
Nogle af dem handlede for "eksorbitant store beløb", påpeger Skatteministeriets advokat, Robert Thomas Andersen, da han får ordet og beder om frifindelse.
- Det er jo moderne smuglervirksomhed, bemærker han om et par kunder, der købte især øl og sodavand for op mod fem millioner kroner.
Skatteministeriet afviser enhver snak om manglende lovhjemmel.
- Man har ikke bredt det store fiskenet ud. Man har kun bedt om oplysninger om en lille afgrænset gruppe af kunder, siger advokaten.
Grænsen blev sat ved køb over 100.000 kroner per år, hvilket svarer til flere end 33.000 dåser øl. Og det er noget over, hvad der er realistisk til privat brug, påpeger han.
Desuden blev rederiet ikke tvunget til at frigive så følsomme oplysninger om kunderne, at man kan komme i nærheden af at tale om krænkelse af menneskerettighederne, lyder det fra ministeriet.
Dommen afsiges 4. maj.
/ritzau/
